The Amityville Horror (2005)

0
Postet 4. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Næst efter den fantastiske, og efter min mening bedste gyser overhovedet, nemlig Robert Wise’s THE HAUNTING fra 1960, kommer i rækken af spøgelsesfilm The Amityville Horror fra 1979, instrueret af Stuart Rosenberg. Jeg havde mine bange anelser efter den skuffende genindspilning af førstnævnte film i 1999 – det lykkedes Jan De Bont at give enkelte […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Næst efter den fantastiske, og efter min mening bedste gyser overhovedet, nemlig Robert Wise’s THE HAUNTING fra 1960, kommer i rækken af spøgelsesfilm The Amityville Horror fra 1979, instrueret af Stuart Rosenberg. Jeg havde mine bange anelser efter den skuffende genindspilning af førstnævnte film i 1999 – det lykkedes Jan De Bont at give enkelte gys, men hele det sære ukendte gys gik fløjten, da han valgte at visualisere gysene via CGI-effekter. Og så går gassen af ballonen. Det er netop det vi IKKE KAN SE, der skræmmer, da hjernen arbejder på højtryk for at finde den fornuftige forklaring, som ikke findes. Det gjorde Wise genialt i 1960 – se den.
Men tilbage til temaet.

THE AMITYVILLE HORROR bygger efter sigende på virkelige begivenheder, som nok skal tages med et gran salt. Mordene skulle være ægte nok, hvorefter der så bygges en roman ind i billedet. Men, som filmen starter med: “Af of til sker der ting der ikke kan forklares” og det kan jo siges med rette. Har du aldrig oplevet en sær fornemmelse af at blive iagttaget, at der er nogen nær dig eller at du i øjenkrogene skimter noget, men når du vender dig er der intet ? Benægt det ikke – det er sket for dig, er det ikke ?
Med disse tanker i sindet bør du sætte THE AMITYVILLE HORROR på, trække fødderne op fra gulvet i den lune sofa og have alt indenfor rækkevidde, hvad enten det er ostepops eller krucifix.

Familien Lutz er snublet over et rigtigt røverkøb. Et charmerende gammelt hus ved vandet, godt nok med en makaber fortid, men det er billigt og passer perfekt til familiens pengepung, så pyt… Men snart begynder der at ske uforklarlige ting. Skuffer og skabe åbner og lukker. Stemmer hvisker. Fodtrin knirker. Nogen… eller noget… lurer i mørket. Mens terroren breder sig i det store hus, flygter både præster og barnepiger i rædsel. Især barnepiger, da denne barnepige bliver udsat for noget af en oplevelse. Og præsten for også sin sag for i det ukristelige hus, hvor en hel familie blev myrdet af den ældste søn i deres sødeste søvn. Dog synes jeg bedre om scenen med præsten der kommer for at velsigne huset, som den er sat sammen i udgaven fra 1979 – den pludselige stilhed og så den hviskende stemme, der sekunder efter snerrer “GET OUT !”, kunne få det til at snige koldt ned ad ryggen på én.
Familien oplever deres far blive mere og mere barsk og uretfærdig, ondsindet og djævelsk. Han vågner hver nat kl. 03.15 ved en stemme der fortæller ham, at han skal dræbe dem alle – nøjagtig som sønnen i den familie der ejede huset sidst.
At fremstille faderen som mere og mere ond er en twist som er et problem for filmen. Der fokuseres efterhånden mere og mere på faderens syner eller virkelighed. Og dermed fjernes fokus lidt for meget fra de uhyggelige spøgerier. Det er på kanten til at være drama. Og det er set tit – tag bare THE SHINNING, som benytter samme tema, dog fra en anden synsvinkel. Men heldigvis ER der spøgerier – og de er uhyggelige.

Jan De Bont’s dilemma med de førnævnte CGI-effekter, der kom til at virke flotte i stedet for uhyggelige, er her heldigvis ikke. Andrew Douglas, instruktør, gør det godt og benytter tankens forestillingsevne til at fremstille uhyggen – og det bliver gjort effektivt.

Filmen findes i både en dobbelt-disk-version og en single-disk. Singledisken indeholder audio commentary + trailers.

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons