Kattua har overlevet Dødsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu da hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen, Gale. Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være.

Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er skyld i uroen. Nu vil de have hævn.

Kattua og Peeta bliver sendt rundt i landet for at overbevise folket om, at de er vildt forelskede i hinanden, og at alt er godt. Men inderst inde er Kattua måske slet ikke interesseret i at dæmpe uroen.

Løbeild optager fortællingen om Kattua, Peeta og Gale umiddelbart efter at Dødsspillet sluttede. Kattua's forhold til Peeta er i ruiner og hun kan kun se Gale i smug og samtidigt er de uenige og slet ikke gode venner som før Dødsspillet. Distrikterne er i oprør mod Capitol og samtidigt med at Capitol vrider tommelskruerne endnu en omgang, tvinger de Kattua og Peeta rundt på sejrsturné som et forelsket par, der håbes at kunne bringe fred og stabilitet til Panum.

Løbeild er en flot 2'er, der er fuldt på højde med Dødsspillet. Den kommer godt omkring i Panum og uddyber historien om Panum og dets distrikter, men stadig båret flot frem af Kattua og Peetas oplevelser og rejse. Det er tydeligt, at de mod deres vilje vikles ind i spillet om Panums fremtid og den voksende kamp mod Capitols militante og diktatoriske styre, - der forsøger at holde det hele i et stadig mere og mere usikkert jerngreb med trusler, offentlige henrettelser og selvfølgelig Dødsspillet.
Historien er stadig barsk, blodig og uhyggelig, men børnevenlig og skrevet i et let sprog.
Det er bestemt en værdig fortsættelse - med endnu en grum omgang af Dødsspillet.

Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge.

Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen, går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham.

Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold morder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen ...


Katrine Wraa's første sag under drabschef Per Krogh, er en spændende og forrygende fortælling i et meget hurtigt tempo, der gør den meget svær at lægge fra sig. Bogen er meget velskrevet i et dejlig nemt præcist og detaljeret sprog. Den inkluderer mange personer uden at virke uoverskuelig og flyvsk.

Denne anmelder kunne godt ønske sig mere baggrund og viden om perifære aktører: Der er sat meget fokus på Katrine Wraa og Jens Høgh's roller. Det udgør dog ikke nogen mangel, undren eller løse ender i handling eller person-galleri, - men nærmere at der er rigelig med indhold at hælde i kommende romaner, så alt andet lige kan det faktisk kun blive endnu bedre. Bemærk endnu.

Handlingen er meget nuanceret og skifter godt fra sted til sted og person til person og efterlader et uhyggeligt indblik i morderens tanke, gøren og fortid. Læser ledes gennem et fornuftigt og logisk politiarbejde, hvor det er tydeligt, at forfatterne har undersøgt forskellige politi-procedurer. Denne anmelder tænker meget Sara Blædel ved et blik tilbage på bogen - og det er jo absolut ikke dårligt.

Øbro og Tornbjerg har bestemt gjort en meget, meget flot debut.

I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger nu landet Panem, som består af tolv distrikter. Hvert år tvinger magthaverne hvert distrikt til at udvælge en pige og en dreng, som skal deltage i Dødsspillet - den årlige kamp om liv og død på direkte TV.

16-årige Kattua bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste af alle distrikterne. Den dag hun står frem og frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom. Men Kattua har dagligt døden tæt på, og hun er klar til at kæmpe for sit liv. Det bliver en kamp med tvivlsomme alliancer og mod uanede fjender og sadistiske Spilmestre og med en lære om at glædes over de små ting i livet.

Dødsspillet er en bitter, kynisk, frygtløs og rørende historie, der er overraskende sørgelig og voldelig sit publikum taget i betragtning. Suzanne Collins har formået at skabe en spændende verden, der nemt spænder over trilogien uden at miste sin pust, gnist eller løbe tør for emner. Det er interessant at høre om landet Panem og dets historie, omend jeg godt kunne tænke mig en dybere person karakteristik og flere beretninger om Distrikterne, men forventer Panum bedre visualiseret i de næste to bøger. Dødsspillet er meget centreret om Spillet og hvordan det foregår og bogen er drevet af denne historie og tager ikke mange smut ture rundt omkring. På grund af dette anes personerne en kende overfladiske og litteraturen nem, letlæselig og uindviklet, men den rammer målgruppen rigtig godt.

Alt i alt end spændende bog, der sætter store forventninger til Løbeild og den sidste del af trilogien, der forventes at udkomme på dansk i 2011.

 

 Daniel

I denne anden del af The Morningstar Strain følger vi igen General Sherman og hans gruppe af deserterede militærfolk. De fortsætter deres ridt (nu i Aspen, Colorado) mod Deaucation bygningen i Omaha, Nebraska, men det bliver ikke en rejse helt uden forhindringer. Fra den anden side af Omaha følger vi gruppen med Anna, Julia og Mason, der nu befinder sig i Point Pleasant, West Virginia. Anna er virolog og den tilbage med mest kendskab til Morningstar virusset og derfor fantastisk interessant for alle parter - uanset hvilke side de er på.
De nærmer sig begge hinanden med varsomme, betænksomme skridt, gennem en brutal og lovløs verden, der kun lige netop hænger sammen og hvor de inficerede ikke er de eneste fjender de møder. Sherman og sine bliver blandet ind i redningsaktioner og hævntogter i byen Abraham og ikke alle forlader byen igen. Anna og sine spores af et NSA/FBI lignende bureau, - ledet af en hævngerrig Sawyer og dennes agenter, som de flygtede fra i 1'ste del af trilogien. Og igen vender vi tilbage til besætningen på USS Ramage og hører hvordan det går de folk, der ikke forlod skibet med Sherman i første bog.
.. og så er der stadig Stiles tilbage i Hyattsburg; Faktisk er han og Anna de vigtigste mennesker tilbage i live.

 

I bedste stil er der i Thunder and Ashes skuddueller og militære-operationer. Det er lidt som en god fremtids western, hvor hestene er blevet til forstærkede biler med maskingeværer monteret på taget og skovle foran til at rydde lig og biler af vejen. Indianerne er jo så passende zombier og Cowboy'erne kan jo være de lovløse, der mener det er fornuftigere at stjæle end at producere.

 

Denne anden del af Morningstar trilogien er mindst lige så godt fortalt som Plague of the Dead og jeg finder den faktisk mere underholdende og medrivende end første del, hvor meget tid blev brugt på forklaring og baggrund. Ansigterne er ikke nye og de er spændende at følge. Det er ambitiøst håndværk, men på samme tid en utraditionel zombie historie. Der er splat og gru og horder af de levende døde, men det er mere historien om menneskene og deres rejse - og jeg fornemmer, at de døde blot er et krydderi for at gøre historien grusom.

 

Håber virkelig den afsluttende del af trilogien bliver udgivet på trods af Rechts død.
Spændende hvordan historien afsluttes.