Så er vi tilbage i slangegenren. Hvor ANACONDA var en tam fornemmelse, er denne efterfølger rent faktisk blevet bedre.
Blod Orkideerne, som vokser i Borneos jungle, blomstrer kun hvert 7. år, så det er nu der skal høstes, idet planterne forlænger cellernes levetid. En guldgrube for firmaet, som sender en mindre ekspedition af sted.
Det er dog midt i regntiden og de kan ingen båd finde, der vil sejle dem op ad floden. De opsøger den "Han Solo-agtige" Bill og hans følgesvend. For et stort pengebeløb er de villige til at satse liv, lemmer og båd for at sejle forskerholdet til blomsterne.

Man behøver vel ikke sige, at alt går grueligt galt, endda mere galt end man tror det gør. En tur ned ad et vandfald med båden, er flot og gennemført lavet.

Selve slangerne er forrygende, men ikke ringe lavet. Faktisk meget naturtro og skræmmende. Skuespillet er også, tro det eller lad være, meget velspillet. Typerne er klicheagtige, men på den måde som de skal være det i denne slags film, hvor klichéerne eller bliver flittigt brugt.
Filmen har dog nogle huller: på et tidspunkt bliver Bill's abe øjensynligt ædt af en af slangerne, for senere at dukke op som den største selvfølge igen - uden at nogen undrer sig. Endvidere har holdet en telefon på sig, undtagen da de er i virkelig nød, hvor de pludselig ikke har nogen.

Nåja, sådanne huller er til at leve med, så længe filmens virkelige hovedpersoner er realistisk lavet og det er de.

Filmen virker, den er velspillet, godt lavet og i det hele taget meget over middel for hvad man kunne forvente. Godt gået, Dwight Little !! (instruktør).

KM