The Uninvited
Korea 2003
DK-distr.: Universal
Film fra østen er utrolig populære for tiden.
Lige siden THE RING, og med både en 0'er
og en 2'er, har det væltet frem med gysere
fra Asien. Og det er kun godt, for der er virkelig uhyggelige og anderledes
film imellem, se blot THE EYE, f.eks. Mange
af filmene bliver simpelthen købt af amerikanske selskaber, der
gen-filmatiserer dem med amerikanske filmhold og skuespillere. Se blot
THE RING, som for øvrigt er en ganske god og uhyggelig fortolkning.
THE UNINVITED så undertegnede frem til - endnu en asiatisk gyser,
som nok skulle få rystet en godt igennem. På den rigtige
måde.
Filmen rystede også undertegnede - men på den negative måde.
Jung-won er på vej hjem fra arbejde, da han i S-toget ser to små
børn sidde livløse. Han hører om det i radioen
næste dag, de er rent faktisk dræbt af deres egen mor. Siden
hen møder han dem siddende livløse om sit eget spisebord.
So far so good
Men så klikker filmen på en underlig måde. Handlingen
bliver rodet og forvirrende, til tider meningsløs. En mor der
ikke kan klare sine to mindre børn inddrages i flash-back's.
En skræmmende (men på den negative måde) scene, hvor
hun lader sin baby falde ud over altanen er alt, alt for virkelighedstro
og vækker afsky. Den værste scene er dog, en lille dreng
på ca. 4-5 år, der sidder og leger, da en skraldebil bakker
imod ham. Mindst som man forventer det, kører den hen over ham
med en underlig lyd. Skraldemanden stopper det lille lig ned i en kloakrist
og fordufter. Hvad er meningen ?? Denne sekvens er ond og burde ikke
være med. En gyser skal skræmme og fornøje, virkemidlerne
skal være de rette. Det er uhyggeligt, når så gode
effekter kan virke så realistiske, at de ikke bliver skræmmende,
men modbydelige. Så mister jeg respekten for filmen.
Har du selv børn, så drop denne film. Er du blevet nysgerrig,
ja, så velbekomme. Men den anbefales bestemt ikke.
KM