![]() |
![]() |
![]() |
|||||||||||
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
A SOUND OF THUNDER Distribution: Nordisk
Teamet tager afsted med et vennepar, hvoraf den ene er
nervøs som bare pokker - og man kan jo sige sig selv, at der
må ske et uheld. Deres specialkonstruerede geværer virker
ikke, da der er allermest brug for dem og der udbryder - klart nok -
panik. Hvem ville ikke panikke med en enorm, brølende Rex stående
foran én ? Da de overvinder faren og kommer helskindede tilbage,
viser det sig efter få timer, at alt ikke er som det skal være.
En astronomisk "tidsbølge" skyller ind over verden,
som en anden Tsunami-bølge og forskyder hele balancen - en fatal
eftervirkning af det der skete under tidsrejsen; hvad der end skete.
Store træer er begyndt at gro de særeste steder - og snart
sker der værre ting: da den næste tidsbølge rammer
indser teamlederen Travis Ryer (Edward Burns fra bl.a. Saving Private
Ryan) at der må gøres noget. De er nødt til at rejse
tilbage og finde ud af, hvad der skete og rette op på fejlen.
Tingene forandrer sig hastigt i verden og det sidste skridt i evolutionen
er menneskeheden. Hvis ikke fejlen rettes, vil mennesket ikke udvikle
sig - og hvad udvikler de sig ellers til ?? Historien er jo fænomenal og nok noget af det mest ultimative en sci-fi-elsker kan tænke sig, hvis handlingen skal foregå på Jorden. Tilmed er der også noget for horror-freaken, da der er nogle ganske gode effekter med i form af nogle af naturens luner, som det måske kunne have udviklet sig. En sådan historie kræver naturligvis ikke kun en god indgangsvinkel, men også nogle blændende effekter for at kunne holde 100%. Instruktør Peter Hyams (End Of Days, 2010, Capricorn One, mfl.) sparer penge ved at holde historien i hovedrollernes rammer og ikke bevæge sig ud over deres grænser. Vi må altså selv gisne os til, hvordan situationen er andre steder i verden, hvor Spielberg ville have vist os andre dele af kloden. Desværre er der også sparet lidt på baggrundseffekterne, som slet ikke holder vand. Det kan altså gøres bedre nu om dage. Men dyrene der vises, er ganske godt lavet og det trækker op i gennemsnittet. Filmen er absolut ikke en milepæl indenfor genren,
men jeg nød den alligevel, da den på intet tidspunkt bliver
ensformig, tværtimod spidses situationerne til og man sidder yderst
på sofakanten. Og så kan man sagtens leve med, at baggrundseffekterne
i byen ikke er for gode. KM
|
|
|||||||||||
| |
|
||||||||||||
| |
|||||||||||||