![]() |
![]() |
![]() |
|||||||||||
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
Reviews:
BUY MOVIE POSTERS HERE ![]()
Annonce:
|
Dragejægerne
Jurassic Park med halsbrand ! Drengen Quinn får ved et uheld vækket et,
troede vi, fabelvæsen til live, på en underjordisk byggeplads.
Snart ligger verden i ruiner, da dragerne tager over - menneskeheden
er næsten udryddet. Som voksen følger vi atter Quinn, der
nu tager sig af en gruppe overlevende i ødemarken i en bygning,
der nærmest minder om et forfaldent slot. Menneskeheden er kastet
tilbage til middelalderen. Bl.a. opføres der teater for børnene
inden deres sengetid. Og sørme om ikke de kære små,
og os, får spillet en scene fra Star Wars-sagaen's femte afsnit,
"The Empire Strikes Back". Det er ganske underholdende at
se. Sådan er, kort fortalt, historien i "Reign
Of Fire", som er instrueret af "Strengt Fortroligt"-manden,
Rob Bowman. Filmen er et underholdende action-eventyr ud over det
sædvanlige, noget man ikke rigtig har set magen til før.
Og det er jo et stort lyspunkt. Tempoet er "højtflyvende"
og der bliver ikke brugt megen tid på snak. Dette er midlertidig
også med til, at man ikke når at kende de forskellige figurer
godt nok, til at kunne leve sig ind i dem. En lille kærlighedsaffære
ser ligegyldig ud og da Quinn's plejesøn vil ud og bekæmpe
drager, kan man ikke leve sig nok ind i Quinn's modstand mod det.
|
|
|||||||||||
| |
|
||||||||||||
| |
|||||||||||||