| |

powered by FreeFind
|
RED EYE USA 2005
Universal
Man kan blive noget så overrasket…efter Wes Craven's knap så heldige CURSED, var det en ren fornøjelse at se et mesterværk fra den kære far til Freddy Krueger. Tiden hvor alt hvad der stod Wes Craven ved var guld værd, så ellers ud til at være en æra slut, men nej, nej, fortvivl ikke. Craven fik pludselig et manuskript mellem fingrene, selvom han efter CURSED var både træt og udbrændt. Manuskriptet var af debutanten Carls Ellsworth og var så anderledes, at Craven måtte lave det. Han fik samlet sig et hold af forholdsvis ukendte skuespillere og det er der blevet et mindre mesterværk ud af.
RED EYE er slang for natflyet, hvor hotelbestyreren Lisa Reisert kommer ud for en grum oplevelse. I lufthavnen, på vej hjem efter hendes mormor's begravelse, møder hun den charmerende Jackson Rippner, spillet genialt af Cillian Murphy, der er nomineret en IFTA AWARD for sin rolle. Tilfældigvis kommer de to til at sidde ved siden af hinanden i flyet og først når flyet er i luften, afslører han sin sande identitet overfor Lisa. Og den er ikke helt uskyldig. For hvis ikke hun sørger for, at politikeren William Keefe, der skal bo på hendes hotel, får et andet værelse, vil en hitman gøre det af med hendes far. Og denne hitman sidder klar i bilen udenfor hendes far's hus…
Lise Reisert er dog ikke sådan at slå ud, og i ægte amerikansk "vi-finder-os-ikke-i-noget-fra-terrorister-attitude" får handlingen hurtigt et spring opad… Det er vildt spændende, det er nytænkende og det er godt lavet - det er ikke til at se det er en film af Wes Craven, der ellers står for nogle gedigne gysere, især for 10 år tilbage, hvor han havde sin storhedstid. Ikke desto mindre er dette et mesterværk som du absolut ikke bør forbigå. Filmen er hævet langt over standarden for thrillers og tryllebinder seerne til sofa'en fra starten - vi følger praktisk taget to mennesker der taler sammen i et fly og de sidste 20 min. er ren action. Men det er så godt lavet - super, Mr. Craven !!!!!!!!!!!! DVD'en indeholder masser af ekstra guf - alle pengene værd.
Skuffende er det dog, at filmen kun varer 1 time og 15 min.
KM
 
|



|