| |
|
Clive Barker's The Plaque
(USA 2006)
Distribution: Universal
Clive Barker, den geniale, og sære, forfatter med masterminden indenfor
det fantastiske gys, manden der gav os HELLRAISER og andre mesterværker.
Det er ved at være sjældent man hører til mandens værker,
og derfor var det sørme spændende at se hvad dette kunne
byde på af saftigheder.
Instrueret af Hal Masonberg er det historien om børnene, der pludselig
en morgen, ikke vågner af deres søvn. Alle under 9 år
findes i koma/trance og med spasmer på bestemte klokkeslæt.
Det lader til at være et verdensomspændende fænomen
og ingen kan forklare hvad der sker.
10 år går og verden er på randen af udslettelse. Der
findes ingen børn under 19 år, andre end dem der er forsamlet
i specielle store haller, hvor de observeres af sygeplejersker og læger
døgnet rundt. Det uforklarlige fænomen er blevet dagligdag
og to gange i døgnet rammes de unge/børn af spasmer og fråde
om munden. Efterhånden som årene er gået mangler verden
arbejdskraft, skoler lukker, universiteter sender verdens sidste studerende
ud på arbejdsmarkedet og legepladser står tomme hen, som de
har gjort det i 10 år.
Men - pludselig en dag vågner de alle, som om der er blevet trykket
på en knap. Og ikke nok med de vågner; de dræber alle
over 20 år på de mest bestialske måder og uden tøven
eller nåde - tilmed deres egne forældre.
Midt i dette kaos finder vi en gruppe personer der går til kamp
mod dem - eller i hvert fald forsøger at overleve og nå til
den nærliggende militære flyvestation.
Men efterhånden som dagene går, lærer børnene
flere og flere ting, som f.eks. at ødelægge bilerne, så
vores helte kan undslippe (hvilket de nok fortryder den dag de lærer
at KØRE bilerne), og betjene våben.
Ideen er rigtig god. I starten aner man ikke hvad der foregår og
læner sig afslappet tilbage med en stor forventning om gådens
mysterium. Det hele minder om en god 50'er-gyser som CHILDREN OF THE DAMNED
eller lignende. Gradvist som historien skrider frem, savner jeg dog en
forklaring på fænomenet. Og da børnene vågner,
minder det hele om en zombiesjasker - der er nok med gore-effekter, hvilket
er et plus for filmens lidt for langtrukne handling.
Jeg havde nok forventet LIDT mere fra mesteren bag film som HELLRAISER,
men på den anden side et friskt lille træk fra manden, der
ellers nok kan puste sokkeholderne af os med sine utrolige fortællinger.
Her er han dog en smule afdæmpet
KM
    
|

|