![]() |
![]() |
![]() | |||||||||||
![]()
|
Distribution: SF-Film Kan du sige "splatter" på fransk ?? Hvis ikke, så tror jeg du kan efter at have set denne film ! Filmen følger Marie's kamp for at holde sig i nærheden af sin veninde og der er en konstant spænding i historien, som intet antyder, at hun kan redde sin ven. Da morderen forlader huset med Alexia i bilen, befinder Marie sig også i ladrummet og turen går ud i den mørke nat med den psykopatiske morder bag rattet. Der er ikke lagt fingre imellem, lad det være sagt med det samme. Volden er udpenslet og brutal og splatteren bliver brugt flittigt som en skærende effekt. Har man set William Lustig's slasherfilm, "Maniac" fra 1980, vil man kunne nikke genkendende til en intens scene på et toilet og kender man en smule til Texas Chainsaw Massacre, burde man være klar over, at der ingen håb er forude ! Eller er der….? Hvis slutningen blev røbet her, ville Trauma få problemer med SF Film, da den slutning kan chokere selv den mest hærdede filmentusiast. Ingen tvivl om, at surprise-sekvensen godt kunne blive serveret på en lidt bedre måde, men man sidder stadig med åben mund og ostepops i mundvigende: "Shit ! ". Haute Tension er voldsom, brutal og der bliver sprøjtet med blod som sjældent set i film i disse dage. Der bliver ikke lagt fingre imellem og detaljerne er næsten med hver gang. Historien holder 100%, det er flot skuespil og gode effekter. Kameraføringen er speciel og troværdig - der er så megen nerve i filmen, at den kan redde en trist lørdag aften, hvor der ellers kun er genudsendelse af Linje 3's jubilæumsshow på TV2. Og selv om der skulle være god underholdning, så er dette mindst lige så seværdig - hvis du altså kan lide brutal splatterfilm anno 2003 ? KM
|
| |||||||||||