Exorcist: The Beginning
USA 2004
DK-distr.: Nordisk Film
Svenskfødte Stellan Skarsgård spiller meget passende rollen som den unge Fader Merrin, der i 1973 blev spillet af den ligeså svenske Max Von Südow i denne prequel af verdens uhyggeligste film.
Filmen her har været længe undervejs, haft instruktørudskiftning og finskfødte Renny Harlin har gjort sit bedste for at bevare stemningen fra de originale film (i undertegnedes øjne er det kun THE EXORCIST og EXORCIST III). Det er kun lykkedes til dels.
Fader Merrin plages af minder fra 2. Verdenskrigs rædsler. Han blev, af en nazist, valgt til at skulle udpege 10 civile, der var forsamlet foran kirken, som skulle dræbes. Ved samme lejlighed måtte han se to børn blive skudt. Disse minder forfølger ham naturligvis og der vises gennem filmen fler og flere flashbacks fra denne episode i hans liv. En episode der gjorde, at han mistede troen på Gud.
Under udgravninger finder forskere en kirke begravet, en kirke der absolut ikke burde ligge der, da kristendommen ikke kom så langt mod syd som til Nord-Afrika, og da slet ikke 1500 år før kristendommen opstod - ej heller skulle denne kirke være i så god stand, som det viser sig at den er. Fader Merrin, som nu hellere vil kaldes arkæolog end præst, får til opgave at finde statuen af dæmonen Pazuzu, som vi kender fra de forgående EXORCIST-film.
Merrin møder den smukke Sarah, spillet af polskfødte Izabella Scorupco (ja, det er en international sammensætning) og de nærer hurtigt følelser for hinanden.
Den lokale befolkning i området består hovedsageligt af indfødte negere der lever i stammer og de ser gerne briterne og militæret forsvinde fra området, da der sker sære dødsfald og de mener en forbandelse er over området - som det skete for 50 år siden.
Desuden vil de lokale dræbe en stakkels dreng, som de mener er besat.
Opgøret er dejlig EXORCIST-agtigt og der bruges flittigt af digitale effekter til at forstærke evnerne i den besatte. Heldigvis bliver der ikke kammet over, og der er stadig plads til gammeldags make-up a la Dick Smith. De digitale effekter fuldender værket og er dejlig tilsidesat, således at de ikke overskygger uhyggen. Der er endda plads til mindst to utrolige chock-sekvenser, som nok skal få dig op af sofa'en - tro mig !!!!
Både uret der går i stå samt den lille medaljon vi kender fra den originale film er med i denne prequel - dejligt med lidt hentydninger til mesterværket THE EXOCIST.
EXORCIST THE BEGINNING er slet ikke ringe. Har du ikke set mesterværket fra 1973 (det kan ikke passe, vel ?), så kan denne fint bruges som opvarmning. Det er en ganske udmærket film, som bestemt ikke går hen og bliver en klassiker.
KM




