Masters Of Horror: Imprint
(USA/Hong Kong 2006)
Denne film i serien Masters Of Horror blev total forbudt i USA og det
er temmelig forståeligt. Filmen er voldelig, trist og ganske skrækkelig
visuel.
Den starter ganske langsomt ud, endda lidt kedeligt; med lange optagelser,
som det er sædvane i japanske film af denne kaliber. Amerikaneren
Christopher (og ikke Billy, som han hedder bagpå DVD-coveret, Billy
Drago er skuespillerens rigtige navn) kommer til en isoleret ø,
hvor der er et utal af prostituerede at fornøje sig med. Men manden
vil ikke hygge sig med glædespiger, tværtimod leder han efter
sit livs kærlighed, som han har lovet at hente til Amerika.
Han leder dog ikke længe, før han befinder sig i selskab
med Youki, en smuk prostitueret, som kendte hans kærlighed, Komomo.
Hun kan desværre fortælle ham, at hun har hængt sig
selv.
Men er dette sandheden ? I dyb sorg beder han hende fortælle den
virkelige historie, som seerne får serveret som flash-back. Og den
skal serveres et par gange før vi alle får den skindbarlige
sandhed at vide. En sandhed som ikke er for sarte sjæle.
Ludernes "alfonsine" har en ring, der er blevet stjålet.
Sporet leder hen til Komomo, som på bestialtisk vis torteres grusomt.
Og der lægges ikke fingre imellem. Vi ser i close-up nåle
blive boret ind under neglene på pigen, nåle der sættes
i læber, brændemærker, osv. Bestemt kun for hardcore-fans
af genren. Og det er tydeligt hvorfor denne episode i Masters Of Horror-serien
er blevet forbudt i USA. Det er grumt og temmelig meningsløs vold.
Instruktøren er Takashi Miike, som også står bag ICHI THE KILLER og AUDITION.
Filmen bærer præg af den japanske måde at lave gysere
på, med langsomme kamerabevægelser, mystiske personer og lange
sekvenser med dialog, uden klip ind i mellem. Skuespillet er jævnt
- alle er japanere, så ind i mellem er dialogen ret ringe: engelsk
med japansk accent lyder ikke særlig smart. I denne film ødelægger
det historiens miljø; men det var vigtigt for det amerikanske publikum,
at dialogen var på engelsk.
Hvad undertegnede ikke forstår, og ikke accepterer, er, hvorfor
der i japanske gysere næsten ALTID skal medvirke fostre, eller babyer,
der dræbes. Det lader til at være hverdagskost for japanske
manuskriptforfattere, at der skal indgå sådan noget materiale.
IMPRINT er som nævnt kun for hardcore-gyser-fans, som ikke lader
sig påvirke af visuelle klamheder i højt gear.
Filmen er dog så overraskende og anderledes, at den er at anbefale.
Dog trækker det ned, at der skal indgå fostre og babyer.
En smule ekstra-materiale, som på de andre M.O.H.-udgivelser….
KM
