| |
Reviews:

|
"28 Days Later"
Instruktion af Danny Boyle
USA 2002, Fox, distr. i Danmark af SF-Film
Det er så som så med udgivelser af zombie-agtige film, i
modsætning til for 20 år siden. Men redningen er her !! Danny
Boyle fremtryller her et regulært mesterværk, et friskt pust
til de gamle zombie-film, en mesterværk fyldt til bristepunktet
med spænding, uhygge, splatter-effekter og en historie, der får
én til at tænke over livet og meningen med det !
Forestil dig, at du vågner op på en sygestue efter et trafikuheld
- sygehuset er tømt for mennesker, byen er som uddød og
du aner ikke hvad der er sket !! Det er hvad der sker for Jim (Cilian
Murphy) i London ! Og han skal til at opleve noget som taget ud fra et
mareridt.
London ligger øde (imponerende lavet), men han møder dog
Mark og Selena, som også har overlevet en livsfarlig virus, der
blev spredt i England via forsøgsaber.
Filmen skildrer skridt for skridt hvad der er sket og det geniale er,
at man som tilskuer ved lige så lidt som Jim - det er derfor naturligt
og ganske let at sætte sig i hans sted som seer. Fotograferingen
er af Anthony Dod Mantle og det er en nydelse at se hans skæve vinkler
og farverige skildring af et fuldstændigt øde London - mesterligt
lavet, mesterligt fotograferet !! Når de "virus-besatte"
angriber er det filmet på en ganske ærlig måde og med
ganske specielle farver, lige nok til at man ser forskellen ! Det er brutalt
lavet, direkte på og hårdt - lavet på en måde,
som ikke før er set !
Filmen har det hele, alt hvad man kan ønske sig af en gyser-film
med katastrofe-elementer/science fiction. Tilmed er DVD'en spækket
med ekstra materiale, også med Audio Commentary af Danny Boyle og
Alex Garland, der har skrevet historien. Begejstringen for dette mesterværk
skulle gerne skinne igennem. Ikke kun for filmens blændende instruktion
og fotografering samt skuespilpræstationer og effekter, men også
for den atmosfære "28 Days Later" leverer. Og budskabet,
ikke mindst, som ikke er til at tage fejl af: Let's behave !!
Flot, effektivt, tankevækkende !!!!! Et mesterværk !!!!!
KM
    
|



|