Warm Bodies

0
Postet 21. august 2013 af i Gys

Info

Genre: ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 98 min.
 
Udgivet: USA 2013
 

:

Morsom tanke...
 

:

Lidt for blødsøden
 

En ganske anderledes zombiefilm, som foregår i en verden, befolket af to grupper: de døde og de levende, adskilt af en stor mur. Vi følger den unge R, som ikke kan huske sit liv, bor i en gammel jumbojet i en øde lufthavn og hans tanker fortæller os om hvor kedeligt det er at være […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

warm-bodiesEn ganske anderledes zombiefilm, som foregår i en verden, befolket af to grupper: de døde og de levende, adskilt af en stor mur. Vi følger den unge R, som ikke kan huske sit liv, bor i en gammel jumbojet i en øde lufthavn og hans tanker fortæller os om hvor kedeligt det er at være død, støde ind i andre døde og ellers bare gå rundt… I den døde verden er der også andre væsener kaldet Dødningene, som er mere skeletagtige og ikke til at spøge med.

I de levendes verden, sender lederen af området en gruppe unge ud for at hente forsyninger i det smittede område, der iblandt hans egen datter, den smukke, unge Julie. Hun har sin kæreste Perry med på holdet og deres forhold får en ganske anderledes ende, da de overraskes af en gruppe zombier i et apotek – deriblandt R, som dræber Perry og spiser hans hjerne, hvorved han får Perrys minder og tanker samt følelser. Han redder Julie fra en grum skæbne og tager hende med til sit hjem, hvor han har udstyret sig med alt muligt lige fra en guitar til en pladespiller med en god samling LP’er….

Der opstår et venskab (?) og da Julie alligevel forsøger at flygte, redder R hende igen. Men da Julie for vished for, at det faktisk var R der dræbte hendes kæreste, bestemmer hun sig for at flygte og det lykkes hende at komme tilbage til de levende verden. I mellemtiden har R langsomt forandret sig – hans døde udseende er ikke så tydeligt som det har været og hans sætninger lidt mere end tre fremstammede ord. Snart går også op for andre i hans gruppe af døde, at der sker en forandring med dem, når de føler kærlighed og får minder om kærlighed. Naivt? Ja, men det er tydeligvis filmens morale. Se blot Julie der får et forhold til R – som i Romeo…get it?

Man kan stille sig det spørgsmål hvorfor de ikke rådner, især da de åbenbart er ved at udvikle sig til levende mennesker igen senere i filmen… Egentlig burde de være ret gustne. Selv-helende via kærlighed? Rar tanke. Forvent ikke noget KNB EFX-effekter her, jo mindre splatter og blod, jo bredere teenage-publikum. Tydeligvis en film affødt af Twilight-serien.

Filmen er til tider ret morsom – R’s kommentarer er opløftende og det er ret sjovt at se Julie spille zombie i lufthavnen for at undgå at blive ædt.

Der er en lille sjov reference til den klassiske Zombi Holocaust af Marino Girolami (Italien 1980). Rigtig fin reference, faktisk, da zombierne i ”Warm Bodies” bestemt ikke er rådne og over-døde.

Har du set Twilight-serien og ellers elsker romatik blandet med zombier, der er meget harmløse, så nap dig en tur med ”Warm Bodies”. Er du mere til klassiske zombie-sjaskere bør du nok undgå den, med mindre du vil se noget ganske anderledes og høre hvordan en zombie egentlig tænker om tilværelsen.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)