War For The Planet Of The Apes

Postet 5. marts 2018 af i Adventure/Action

Info

Genre: ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 140 min
 
Udgivet: USA 2017
 

:

Effekter og dyster historie med dybde
 

Gad vide, om forfatteren til den originale “Abernes Planet”, Pierre Bouile havde en ide om hvor meget hans ide skulle blive til, da han skrev romanen i 1963. Her er ihvertfald den længe ventede fortsættelse til “Dawn of the planet of the Apes” fra 2014. Atter er der et stærkt team bag og Andy Serkins som […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Gad vide, om forfatteren til den originale “Abernes Planet”, Pierre Bouile havde en ide om hvor meget hans ide skulle blive til, da han skrev romanen i 1963.

Her er ihvertfald den længe ventede fortsættelse til “Dawn of the planet of the Apes” fra 2014. Atter er der et stærkt team bag og Andy Serkins som Caesar er igen fænomenal. Caesar har trukket sin gruppe tilbage ind i skovene, for at undgå at blande sig med menneskerne igen – der er gået to år og krigen var voldsom. Woody Harrelson som oberst, der er overbevist om, at menneske og abe ikke kan leve sammen – og at den ene art må udryddes før den anden kan overleve, skaber dog splid i rækkerne. Caesar kommer på en voldsom prøve – total overlevelse er nøgleordet. Caesar oplever en tragedie, som gør at han skal overveje nøje hvad det næste træk er. Følelser må ikke tage overhånd for at gruppen sættes i fare.

Man har efterhånden vænnet sig til fantastiske effekter i film og der er milevidt fra denne til de gamle film (læs: dem du har på VHS). Alligevel synes det dog, at effekterne har fået en tand ekstra. Aberne gestikulerer mest via tegnsprog og det fungerer rigtig godt for troværdigheden. Og samtidig er effekterne så utrolig detaljerede, at det er svært ikke at blive forundret.

Handlingen holder hele vejen igennem og der et samtidig en af de mest voldsomme film af de tre. Der er dog et krydderi i form af humor, som er fint blandet ind hvor det passer. Ellers må jeg sige det er en voldsom omgang og da hovedtemaet er krig, kan det næsten kun være sådan. Det giver også god balance til filmens helhed.

“War…” er blevet et mindre mesterværk i rækken. Og den blev set i 3D, som stadigvæk er et medie der bør udgives i. Det kan godt være formen er ved at være out-datet til biograferne, som nogle påstår (jeg forstår det nu ikke…), men behold endelig muligheden for forbrugeren at vælge en BluRay med en 2D og en lækker 3D-version på, som det var tilfældet med denne. Det holder hele vejen igennem, når bare filmen også gør. Og her var 3D-oplevelsen bare med til at gøre en vanvittig god film endnu bedre.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.