Urban Explorer

0
Postet 21. april 2013 af i Splatter

Info

Genre: ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 90 min.
 
Udgivet: Tyskland 2011
 

:

Overrasker gang på gang
 

Berlin – en by med kilometervis af tunneller, de fleste fra 2. verdenskrig. Når det tilmed involverer originale tunneller i Berlin og dermed historiske steder, øger det kun troværdigheden og virkelighedsfornemmelsen. Så hvordan er filmen så, der handler om fire unge, der mødes med en lokal “guide” for at udforske de underjordiske tunneller, der er […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

UrbanBerlin – en by med kilometervis af tunneller, de fleste fra 2. verdenskrig. Når det tilmed involverer originale tunneller i Berlin og dermed historiske steder, øger det kun troværdigheden og virkelighedsfornemmelsen. Så hvordan er filmen så, der handler om fire unge, der mødes med en lokal “guide” for at udforske de underjordiske tunneller, der er forbudte at betræde?

Svaret må vente. Ideen er fremragende – at tage nogle tyske tunneller, lidt myter om hvad der skete under 2. verdenskrig i Berlins undergrund og med klaustrofobiske locations, bygge en lille historie op om bl.a. eksperimenter på tyskere, der skulle sendes i rummet – eksperimenter der endte med at de blev til over-mennesker, der trodsede alle farer og smerter.URBAN EXPLORER er ikke bare filmens titel, men et nyt kultfænomen. Eventyrlystne unge drager bevæbnet med lygter og kameraer ned i kloakker og tunnelsystemer dybt under verdens storbyer for at tage billeder af noget, der er ukendt land for de fleste.

Filmens unge flok finder deres mål – en tysk bunker, der er lukket af af myndighederne. Deres guide kender dog til stedet og bryder muren ned for at de kan komme ind og se det nazistiske “grafitti”, der er lavet på væggene. Undervejs tilbage sker der dog et uventet og tragisk uheld, der vender deres situation fra at være “eventyr-agtig” til en kamp på liv og død. Deres guide kvæstes voldsomt og de to andre går efter hjælp. Snart er det ene par (med dæknavnene Mickey og Mallory, som fra Natural Born Killers) alene med en såret guide. De får dog hjælp fra en sær eneboer, der fører dem til sit sted i undergrunden og byder dem på mad. Han ringer efter hjælp og har helt klart til hensigt at hjælpe – også selvom han opfører sig sært og fortæller om hans tid som hemmelig grænsevagt, under opdelingen af Tyskland. Men det hele udvikler sig pludselig ,meget voldsomt og bliver en katten-efter-musen-leg. Til tider glemmer man hvilket miljø de befinder sig i og det kan virke trættende. Men filmen formår alligevel at overraske voldsomt og fænger alligevel. Ikke mindst på grund af dens sublime skuespil og måde at vise den desperation det må være, at være i den situation de befinder sig i. Der er lidt “Hostel” over den og det er jo slet ikke dårligt. Samtidig er det en rigtig god slasher-film, hvor det ikke er en helt almindelig psykopat der er omdrejningspunktet, men en person med baggrund i det gamle Tyskland og som stadig tror på sejren.(Eminent spillet af den tyske skuespiller Klaus Stiglmeier). En film der overrasker hele vejen.

Så svaret må blive, at det er en ganske vellykket film udi den terror fanatismen kan kreere. Få fingre i den, hvis du kan lide brutal spænding – sørg for at have negle at bide i. Selvom filmen er tysk produceret, tales der både engelsk og tysk.

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)