Troldjægeren

Postet 19. juni 2011 af i

Info

 
 
 
 

Så har man set det med. En norsk film om en jæger der jager…trolde! Coveret indikerer special effects på højt niveau og handlingsmønsteret tyder på en efterligning af The Blair Witch Project, Cloverfield, REC, m.fl. Men tag ikke fejl, for når fordommene først er blevet tilintetgjort, så er dette her altså faktisk en stor og […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Så har man set det med. En norsk film om en jæger der jager…trolde! Coveret indikerer special effects på højt niveau og handlingsmønsteret tyder på en efterligning af The Blair Witch Project, Cloverfield, REC, m.fl. Men tag ikke fejl, for når fordommene først er blevet tilintetgjort, så er dette her altså faktisk en stor og positiv oplevelse.
I bedste Blair Witch/Cloverfield-stil følger vi en gruppe studerende, der skal lave en dokumentarfilm om en lokal personlighed. Valget falder på en enspænder, der mistænkes for at være ulovlig bjørnejæger. De følger efter ham, men hvad han egentlig jagter er svært at finde ud af – indtil de står ansigt til ansigt med den første gigantiske trold. Det viser sig, at Hans, som enspænderen hedder, jager trolde, sendt ud af de norske myndigheder, som bevidst har ført det norske folk bag lyset i generationer. For trolde findes – de er faktisk meget, meget virkelige.
Dette her er rigtig, rigtig, overraskende og underholdende. Princippet med den efterhånden meget brugte “Blair Witch-stil”, hvor hele filmne er som optaget med et kamera og vi ser det hele som det er filmet, virker rigtig godt i denne sammenhæng. Filmen tager fat i nogle gammelkendte, i det mindste i Norge, kendte arketyper og legender og fortæller om årsagerne til dem. Sammenhængen mellem legender og myter og så forklaringen, som har med trolde at gøre, virker rigtig godt og i det hele taget er filmen fantastisk underholdende.
Effekterne er overraskende gode – det er på niveau med de store internationale udgivelser og det hele er fantastisk flot udført! den norske natur, hvor alt virker så fredeligt og naturligt – og alligevel ved man, at der gemmer sig dystre hemmeligheder i denne natur. Det virker 100%. Sammen med et overbevisende skuespil, forrygende effekter og en fantastisk historie med masser af dybde, så er der her sammenlagt en rigtig god film, der sagtens kan ses flere gange!
 
DVD’en byder på spændende ekstra materiale! 
Godt arbejde!!
 
KM 
 
]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.