The Whisperer in Darkness

0
Postet 8. juli 2013 af i Gys

Info

Genre: ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 103 min.
 
Udgivet: USA 2011
 

:

Stilren gys, lavet som for 65 år siden. Tilmed med fraklip og andet godt.
 

:

-
 

Jeg er fra den generation, der voksede op med gamle sort/hvide-gyserfilm på tysk TV – måske du også har set “Das Gruselkabinet” en sen aftentime uden dine forældres viden? For mit vedkommende foregik det på et lille 14″ sort/hvid-TV, købt i Tyskland for opsparede lommepenge….Ak ja. Med denne film vender den følelse af lækker gys […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

The wishpere in darknessJeg er fra den generation, der voksede op med gamle sort/hvide-gyserfilm på tysk TV – måske du også har set “Das Gruselkabinet” en sen aftentime uden dine forældres viden? For mit vedkommende foregik det på et lille 14″ sort/hvid-TV, købt i Tyskland for opsparede lommepenge….Ak ja. Med denne film vender den følelse af lækker gys tilbage, den fornemmelse der var der dengang i slutningen af 70’erne, hvor vi så film af f.eks.Jack Arnold.

Mystiske væsner er blevet set i Vermont, New England, og et skrækslagent øjenvidne kontakter den respekterede professor Albert Wilmarth, der er ekspert i folkesagn. På trods af en sund portion skepsis begiver Wilmarth sig af sted mod den øde egn, hvor iagttagelserne har fundet sted. Her kulminerer al fornuft med overtro og myter – og det i bedste H.P. Lovecraft-stil. Netop Lovecraft er basis for historien her, som inddrager C’thulhu-myten og al H.P. Lovecrafts sindssyge verdensbillede – og det er tilmed flot lavet. I hulerne omkring byen, lyder legenden at der findes monstre som før i tiden regerede på jorden, inden menneskene. Myten inddrager monstre og verdenener der aldrig har set mennesket…Og verdener der truer menneskeheden, da en portal skal åbnes. Måske er det enden på menneskeheden…

Alt der vedrører “The Whisperer in Darkness” er gennemført: coveret lover klassisk gyser og er udført som en filmplakat fra 40’erne, filmen er 100% gennemført, i sort/hvid, musikken er som de gamle gysere, bombastisk og dyster, lyssætningen er som dengang – tilmed skuespillet er som at se skuespillere fra den svundne tid – det fænger 100% og følelsen af at se en film lavet i 40’erne er fuldendt. Det er altså ikke en moderne fortolkning af Lovecrafts historier og myter, men en fortælling i bedste stil fra de gamle gyserfilms tid.

Det er ikke en actionpræget film, ligesom der bruges skygger for at illustrere meget – der er tunge regnskyer og tordenvejr, der er stilarter og optage-vinkler, som blev brugt ofte i 40’erne. Og det fungerer 100%. Ja, der tales meget – men hvis du kan lide Lovecraft, og hvis du kan lide de gamle klassiske gyserfilm, så er dette næsten et krav at have i sin samling. For hele filmen opbygger gennem 1. halvdel stemningen af det mystiske, det usete i New England, hvor rygterne går. Og stemningen holder hele vejen til kulminationen.

Jeg kan kun være begejstret!

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)