The possession

0
Postet 23. marts 2013 af i Ghost

Info

Genre: ,
 
Instruktør:
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 88 minutter
 
Udgivet: USA 2012
 

:

Sand uhygge og velspillet, nytænkning ved besættelser.
 

:

-
 

Clyde (Jeffrey Dean Morgan) er basketball-træneren der er ved at blive skilt fra sin kone Stephanie (Kyra Sedgwick). Sammen har de to piger Hannah og Em, som bor skiftevis hos moderen og hendes nye bekendtskab Brett og Clyde, der netop har købt hus. På et privat loppemarked får Em en sær, gammel træ-kasse, der umiddelbart […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

The possessionClyde (Jeffrey Dean Morgan) er basketball-træneren der er ved at blive skilt fra sin kone Stephanie (Kyra Sedgwick). Sammen har de to piger Hannah og Em, som bor skiftevis hos moderen og hendes nye bekendtskab Brett og Clyde, der netop har købt hus. På et privat loppemarked får Em en sær, gammel træ-kasse, der umiddelbart ikke ser ud til at kunne åbnes. Åbnet bliver den dog alligevel, nemlig af Em selv en sen aften og derefter bliver virkeligheden ikke den samme. Em begynder at ændre karakter, høre en hviskende  stemme og endda begynde at indse hun forandrer sig. Men til hvad? Nu begynder en historie, der mest af alt minder en del om en mini-udgave af “The exorcist” fra 1973 og det er vores egen Ole Bornedal (Nattevagten, mfl.), der står bag det uhyggelige eventyr, der ellers påstås at være baseret på en sand historie.

Nuvel, om det er sandt eller ej, skal jeg ikke forholde mig til, da det ellers er en blændende uhyggelig og velfortalt film. Som i førnævnte The Exorcist, er det en pige der bliver besat, der er savnet til far og videnskaben der blander sig, hvor det til sidst alligevel er religionen der må træde til. Jo, der er mange ligheder med filmen fra 1973, der i mine øjne er een af verdens mest uhyggelige film. Men det er ikke dårligt, når filmen minder om den. For den kan sagtens stå alene. The Possession er så flot spillet, velfortalt og med et skuespil af især Natascha Calis, der spiller Em, så overbevisende, at det er en sand fryd. Em er i stand til at indse hun gennemgår en forandring og er i tvivl om hvem hun er. Samtidig med det, så skal der ikke herske tvivl om, at hun vitterligt er i forandring – det følges gennem flere meget uhyggelige scener i filmen, der sagtens kan stå i forreste front, når det gælder mindeværdige (uforglemmelige) sekvenser. Tag bare Em stå ved sin gynge og skule ondt til sin stedfar. Mesterligt og uforglemmeligt.

Bag mesterværket her, som altså Ole Bornedal så mesterligt har instrueret, står Raimi’s Ghosthouse Pictures og de er jo ikke blege for at sende meget uhyggelige og fede film på markedet

. Film med samme emne tit (besættelse, dæmoner), men ikke desto mindre er firmaet altså blevet et sandt varemærke for kvalitets-gys. The Possession er ganske enkelt et mesterværk du bør anskaffe dig, hvis du har en smule respekt for genren!

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)