The Nun

0
Postet 22. januar 2019 af i Gys

Info

Genre:
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 96 min.
 
Udgivet: USA 2018
 

:

Nonnen er spooky
 

:

Lidt for klichefyldt
 

Den længe ventede nye spin-off fra The Conjuring-universet, som fortæller historien om nonnen, som vi især stiftede bekendtskab med i “The Conjuring 2” (2016). I Rumænien i 1952 begik en ung nonne selvmord, ved at hænge sig. Det er Vatikanets opgave at undersøge forholdende og derfor får de fader Burke (Demian Bichir) til at opsøge […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Den længe ventede nye spin-off fra The Conjuring-universet, som fortæller historien om nonnen, som vi især stiftede bekendtskab med i “The Conjuring 2” (2016).

I Rumænien i 1952 begik en ung nonne selvmord, ved at hænge sig. Det er Vatikanets opgave at undersøge forholdende og derfor får de fader Burke (Demian Bichir) til at opsøge den unge nonne søster Irene (Taissa Farmiga), der skal tage med ham til Rumænien for at finde årsagen til det frygtelige selvmord. De møder den unge fransk/canadier kaldet Frenchie (Jonas Bloquet) der følger dem på vej. Selvsamme Jonas var ham der fandt den døde nonne hængende fra bygningen, da han bringer varer ud til klosteret, der ligger dybt inde i øde skove.

Klosteret bærer på en dyb og grum hemmelighed og hovedpersonerne bliver vidne til begivenheder ud over det sædvanlige, som nok ville drive de fleste normale personer til vanvid. Vi får historien om dæmonen Valak og historien om hvorledes nonnen blev til den skabning.

Det er altså en længe ventet film i universet udsprunget af den uhyggelige “The Conjuring” fra 2013, hvor bl.a. også Annabelle-filmene har deres udspring. Og med de temmelig uhyggelige og vellavede film, skal der meget til for at “The Nun” kan leve op til samme standart og forventninger. Det lykkes kun delvis. Den gennemgående og isnende uhygge fra de andre film, mangler bare for meget her. Uhyggen er til stede i de mørke og dystre gange på klosteret, men den er forventelig og det gør, at man i forvejen er på vagt for de jump-scares som kommer i tide og utide. Den isnende og gennemgående foruroligende følelse er der ikke konstant. Det er måske blevet en kende for kommercielt? Dog er der visse steder, hvor man fornemmer den utrygge atmosfære – det er især ved brug af skygger og spejle, hvor det hele underspilles lidt mere. Det burde de have gjort lidt mere af.

Når selve den skræmmende figur, som nonnen er, og som man kun delvist mødte i “The Conjuring 2”, går mystificeringen lidt af – og når denne nonne bliver et monster, som bliver håndgribeligt, så er der bare for meget kliche over det. Og smart-ass-bemærkninger er der altså ikke plads til i dette univers, hvis man vil bibeholde standarten.

“The Nun” lykkes derfor kun delvist.

Filmen er til gengæld optaget i Rumænien meget af tiden, bl.a. i den ældgamle by i Transylvanien, Sighisoara, hvor undertegnede i 1998 med ærefrygt besøgte selveste det hus, hvor Vlad Tepes blev født og voksede op – ja, Dracula.

Så omgivelserne er ægte nok og passer perfekt ind i miljøet. Men at personificere nonnen og lave hende til et monster, som det her gøres, er lidt udenfor kontekst, såfremt man vil beholde samme kvalitet i dette ellers rigtig spændende univers. Filmen blev jo især hyped på YouTube, hvor du måske har fået årets chock ved at se den korte teaser… Men måske det bare er blevet sværere at leve op til kravene efter udgivelsen af “Hereditary”?

BluRay’en byder på en masse spændende ekstra materiale.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)