The Mist

0
Postet 16. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Frank Darabont har sammen med Stephen King selv, skrevet drejebogen til det sublime mesterværk af en King-filmatisering. Darabont har tidligere arbejdet på nogle af de bedste filmatiseringer af en King-historie, bl.a. ”Den Grønne Mil (1999) og det gik jo meget godt. Ikke alle film af Stephen Kings bøger er lige vellykkede – det kræver fantasi, […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Frank Darabont har sammen med Stephen King selv, skrevet drejebogen til det sublime mesterværk af en King-filmatisering. Darabont har tidligere arbejdet på nogle af de bedste filmatiseringer af en King-historie, bl.a. ”Den Grønne Mil (1999) og det gik jo meget godt. Ikke alle film af Stephen Kings bøger er lige vellykkede – det kræver fantasi, omtanke og dygtige instruktøregenskaber, at få disse historier godt ned rent filmisk. Jeg må hellere afsløre, at hvis du er én af tvivlerne, hver gang der kommer en ny filmatisering, så kan du ånde lettet op, hæve penge i kontanten og smutte ind på nærmeste hjemmeside med filmsalg og bestille denne. For den skuffer på ingen måde… Dette er den vel nok bedste King-udgivelse på DVD i Danmark i mange år ! David Drayton (Thomas Jane) lever af at lave filmplakater (!) og bor i et lækkert hus lige ved en stor sø sammen med sin søn og kone. Under et natligt stormvejr, vælter et enormt træ ind gennem vinduet i Davids arbejdsværelse. Et uvejr som ikke er set før i mange år. Næste morgen besigtiger de skaderne og lægger samtidig mærke til en underlig tågebanke, der ses ude over søen. Samtidig undrer de sig over, hvorfor den kommer fra den militære base der er i nærheden. David og hans søn tager ind til byens lokale supermarked for at hente forsyninger. På vej møder de en konvoj af militære køretøjer, udrykningskøretøjer, mv. Der er mildest talt en smule kaos i den ellers stille lille by. Tågen nærmer sig dog og da de handler, løber en panisk mand ind i butikken og råber, at ”noget tog ham, der er noget i tågen !”. Det skal hurtigt vise sig, at manden har ret. Og der er ikke andet at gøre, end at forskanse sig i forretningen, som dog har en stor glasfacade foran – ret skrøbelig fæstning, hvis noget uventet sker. Det kan lyde en smule ”The fog”-agtigt og undervejs troede jeg dog også, at plottet og overraskelsen blev afsløret for hurtigt. Og at det var en smule billigt sluppet, hvis det der var i tågen var nogle fangarme fra en stor blæksprutte. Men tro om igen – for der er meget mere i tågen end man kan frygte og forestille sig. Og hele essensen og ideen bag tågen er mere end du umiddelbart kan forestille dig. Opbygningen er genial – konceptet med, at vi udelukkende følger personerne i butikken og ikke får at vide, gennem sekundære scener, hvad der rent faktisk sker, er klassisk og virker hver gang. Der bliver ikke afsløret noget, der bliver ikke lukket op for andet, end hvad rygterne går på og hvad du selv kan gætte dig til kan være sket. Så du ved altså ikke mere end personerne vi følger i butikken. Og det, at der ikke er musik til, gør det hele mere virkelighedstro og klaustrofobisk. Vi er vidner til en sær oplevelse og vi aner ikke om det er lokalt, eller om det er verdensomspændende. Endvidere skal vi følge de forskellige personers baggrund og skæbne – uden at det på nogen måde bliver kedeligt. Én af personerne er en manisk kristen, som gerne vil male fanden på væggen og ophidse mængden til både dommerdagsvisioner og gruppepres. Midt i virakken, skal David hele tiden forholde sig til, at han skal beskytte sin søn. Som far vil jeg vove at påstå, at han til tider glemmer en smule, at han også skal være der for sin dreng, idet han vover sig lidt for langt ud i visse situationer. Folk mister fornuften, et godt studie i menneskelig benægtelse og hvad tro på religion kan gøre. Pludselig er det ikke monstrene, væsenerne, de skal frygte, men religion og hvad religion kan gøre ved nogle mennesker. Jeg er vild med denne film – den overrasker hele tiden og især, da natten falder på, og det viser sig, at endnu flere væsner er dukket op. Nogle ser man tydeligt, andre anes kun i nogle scener. Og det virker godt, skal jeg hilse og sige. Man tror fuldt og fast på historien. THE MIST er en fænomenal oplevelse, både rent udgivelsesmæssigt er det en lækker DVD med masser af ekstra materiale og filmen er der endda i to versioner, den ene i farver og den anden i sort/hvid – fedt retro. Sørg for at få dobbelt-udgivelsen – det betaler sig. Det tekniske er altså helt i top. Filmisk kan jeg ikke få armene ned – da virker 100% som en gyser med sci-fi-elementer skal. På mange måder minder den om en lækker gammel 50’er klassisker a la Jack Arnold (derfor kan den også ses i sort/hvid), på den anden side er effekterne og skuespillet jo helt i top. Intet går til spilde og du er sikker på overraskelser – flere end du regner med. Da en flok sniger sig ind på apoteket efter penicillin, møder der nye endnu mere sære overraskelser. Dog ikke prisværdigt, at David går fra sin søn. Jeg vil ikke afsløre mere – selvom det kribler i mig for at fortælle mere om baggrunden for de sære fænomener.  Filmen er fantastisk – dog må og skal jeg knytte en kommentar til slutningen, som jeg synes er for meget. Den er ganske enkelt FOR hjerteløs og kunne sagtens være blevet bedre, uden at skulle være for ”happy ending”-agtig. Slutningen kan deles i to: chok og afsky og derefter en kæmpe overraskelse. Men chokken og afskyen for det skete, sidder desværre for længe i mig, til at jeg kan nyde den endelig finale. Jeg er ikke nødvendigvis til ”happy endings”, men dette er for meget… Stærk, tænderskærende og ufattelig hjerteskærende slutning, som næsten ikke er til at bære. Forløsningen kommer – sammen med passende underlægningsmusik. Jeg vil dog fremhæve nogle af de isnende spændende sekvenser, der ellers er, da væsnerne er mere sære og fantasifulde end man længe har set på film. Især den enorme skabning som anes i tågen i en af filmens slutscener – utroligt !! Længe siden en film har berørt, forskrækket og betaget undertegnede som denne !!!!!!!! Den sad i mig længe efter end credits var rullet hen over skærmen ! En succes fordi den spiller på et stort og bredt register af følelser, som f.eks. gru, spænding, uvidenhed, nysgerrighed, foragt, medfølelse og far/søn-forhold. For blot at nævne nogle få…. Og så er ideen og emnet i sig selv ganske utrolig godt ! Den bedste King-filmatisering nogensinde ! Træk fødderne op fra gulvet, åben en kold øl/sodavand eller hav en flaske rødvin klar. Dette er en fantastisk rejse ind i en af de bedste historier Stephen King har fostret til dato !! Mageløst lavet – genialt lavet!!   

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons