The Last Legion

0
Postet 18. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

I Rom år 476 begynder det store imperium langsomt at krakelere. Den 12-årige Romolus Augustus, Cæcar, bliver udråbt til kejser og hersker og samme aften bliver hans familie brutalt dræbt i et angreb mod fæstningen, hvor han befinder sig. Selv hans betroede hærfører Aurelius, spillet af Colin Firth, der vogter ham med sit liv, kan […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

I Rom år 476 begynder det store imperium langsomt at krakelere. Den 12-årige Romolus Augustus, Cæcar, bliver udråbt til kejser og hersker og samme aften bliver hans familie brutalt dræbt i et angreb mod fæstningen, hvor han befinder sig. Selv hans betroede hærfører Aurelius, spillet af Colin Firth, der vogter ham med sit liv, kan intet gøre. Drengen bliver ført til fængselsøen Capri, hvor hans hærfører agter at befri ham. På fængselsøen er desuden Cæcas tro mentor, Ambrosinus (Ben Kingsley), som kender til legenden om sværdet, der befinder sig et sted på fæstningsøen, nemlig det mægtige sværd Excalibur, som skal tilhører den der skal herske. Aurelius samler en lille, men dygtig og trofast trup, og begiver sig afsted for at befri kejseren og hans mentor. Og samtidig skal de nøje overveje deres videre skæbnes forløb, idet Rom er fuld af løgnagtige politikere – og den sidste hær i Rom’s ellers så store magtskare, befinder sig i Brittania. ”The Last Legion” er en rimelig storslået fortælling. Visuelt er den flot, effekterne er ganske udmærkede, og scenerne med kampe og slagsmål er velklippede og overbevisende. Skuespillet er også over middel, så alt dette lagt sammen, burde der være grobund for en fed film, hævet over standart. Men det er desværre ikke tilfældet. Mange steder minder filmen om en serie, der er klippet sammen til én film. Det er ikke tilfældet, men følelsen af at man ser en serie, er der tit. Der er sparet på budgettet og på gennemgang af historie og handlingsmønster, da det mange gange er helt hen i vejret. Hvorfor står Cæcar og hans mor bare og kigger på, da deres fæstning bliver angrebet, i stedet for at komme væk i en fart ? Hvorfor er fæstningen placeret langt udenfor Rom, med en stor mørk skov til den ene side, hvorfra der myldrer frem med angribere…? Tilmed er der kun en håndfuld vagter til at passe på den kommende kejser. Der er desværre steder, hvor handlingsmønsteret og den ellers naturlige reaktion, er langt fra troværdig. I en anden scene angribes romerne, som ellers har lukket den solide port, men kun få sekunder efter, er porten faldet, uden at vi får en forklaring på hvordan det kunne ske….? De kunne faktisk bare have ladet den stå åben. Sådanne ting er altså irriterende for en ellers ganske god grobund for en spændende film. The Last Legion er altså en blanding: ganske fin underholdning sammen med de store børn en regnfuld søndag, men altså ikke på højde med storslået underholdning en fredag aften. Dertil er der for mange huller.  

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons