The Innkeepers

0
Postet 30. maj 2012 af i Gys

Info

Genre:
 
Instruktør:
 
Skuespillere: ,
 
Distributør:
 

Det sker alt, alt for sjældent, at der kommer ægte spøgelsesfilm – altså den slags film, hvor der er sparet på CGI-effekter, til fordel for en uhyggelig historie, spooky setup og miljø, skygger i mørket og uvished om hvad der skal ske i næste scene. En af den slags film, hvor man finder sig selv […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Det sker alt, alt for sjældent, at der kommer ægte spøgelsesfilm – altså den slags film, hvor der er sparet på CGI-effekter, til fordel for en uhyggelig historie, spooky setup og miljø, skygger i mørket og uvished om hvad der skal ske i næste scene. En af den slags film, hvor man finder sig selv holde vejret og undre sig over, hvorfor man har trukket benene op fra gulvet.
Da traileres til Ti west’s nye film kom frem, var stemningen sat fra starten, da dette absolut måtte være een af den slags film. Var det nu så også det?
De to spøgelsesentusiaster, Luke og Claire (Pat Healy og Sara Paxton) passer det ældgamle hotel The Yankee Pedlar Inn, hvor der ikke er meget at lave. En ung mor og hendes barn, en afdanket skuespillerinde med clairvoyante evner og senere en gammel mand, der ønsker værelset, hvor han tilbragte sine hvedebrødsdage for mange år siden. Hotellet synger på sidste vers og det skal lukke efter weekenden.
De to hovedpersoner er draget af det ukendte og af spøgelser og de er overbeviste om, at der må være noget overnaturligt på hotellet. En legende fortæller om en brud der ventede på sin gom, der aldrig kom, hvorefter hun hængte sig selv på sit værelse. Clair er sikker på, at hendes ånd stadig huserer.
Filmen er præget af mange lange og meget uhyggelige sekvenser. De dræbende, såkaldt slow-burn-scener virker helt efter hensigten. Lange scener, hvor Claire blot holder en mikrofon til at opfange lyde fra hinsides, er veltænkte og meget skræmmende, da man som seer kun hører det samme som hun gør. Man forlader altså ikke miljøet, ved at se andre steder på hotellet, følge en anden, hvor man ville få et frirum.
Fortællerstilen er med inspiration fra den fantastiske The Haunting fra 1960 af instruktør Robert Wise – alene det burde bevise, at det er en film der er velovervejet.
Filmen ER meget uhyggelig og specielt efter 49 minutter, kunne man mærke, at man havde både pludselig opståede gåsehud og små hår i nakken, som rejste sig som soldater på strækmarch i Moskva. Jo, Ti West kan sit kram.
Claire er dog en anelse klodset og lidt af en bangebuks, især i filmens start og her fornemmer man, at det kan gå hen og lægge en lille dæmper på uhyggen, når man får lidt komik med ind i spillet. Det går dog over som filmen skrider frem, med både skræmmende spøgelser, klaver der spiller af sig selv og utrolige chockeffekter.
The Innkeepers var længe ventet og det HAR været ventetiden værd.


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)