The House At The End Of Time (La casa del fin de los tiempos)

Postet 16. januar 2016 af i Gys

Info

Genre: , ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 97 min.
 
Udgivet: Venezuela 2013
 

:

En stor overraskelse!
 

1981. Dulce vågner på gulvet, omgivet af skår fra et spejl. Hun er omtumlet, forvirret og hører lyde fra kælderen. Hun begiver sig forsigtigt derned, kun udstyret med en olielampe. På gulvet i mørket finder hun sin mand, død, med en kniv i sig. Hendes 12-årige søn, Leopoldo, står skræmt i en døråbning, stivnet. Hun […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Houseattheendoftime1981. Dulce vågner på gulvet, omgivet af skår fra et spejl. Hun er omtumlet, forvirret og hører lyde fra kælderen. Hun begiver sig forsigtigt derned, kun udstyret med en olielampe. På gulvet i mørket finder hun sin mand, død, med en kniv i sig. Hendes 12-årige søn, Leopoldo, står skræmt i en døråbning, stivnet. Hun kalder på ham og da han langsomt bevæger sig hen mod hende, trækker en usynlig kraft ham baglæns og døren smækker i. Dulce bliver dømt for mordet på sin mand og sin søn og idømmes livsvarigt fængsel.

30 år efter, 2011, får hun lov at afsone de sidste år i sit gamle hus, bevogtet af politi. Huset er dog ikke helt forladt. Lyde og uforklarlige ting finder sted. Hun er gammel og opsøges af en præst, der gerne vil høre hendes historie. Og den giver hun. I flashbacks får vi nu indblik i hvad der skete op til natten hvor tragedien fandt sted. Houseattheendoftime2

Huset hun bor i med sin familie, er stort og gammel. Og hvert 30. år sker der ting, som der ingen forklaring findes på. Og som filmen skrider frem, får vi blottet endnu flere ting, der i sidste ende er med til at gøre det hele til een stor AHA-oplevelse. Og man bliver rørt, skræmt og så lidt mere rørt.

Min begejstring til denne første venezuelanske horror/thriller er nok at se. Jeg indledte egentlig med at konstatere, at det ville være en banal “somebody-is-in-the-house”-film, som ville være nem og gennemskuelig. Men filmen afslører, at den har så meget mere at byde på, efterhånden som fortællingen finder sted. I starten kan de farverige flashbacks forvirre og irritere. Som om filmen ikke ved hvilken genre den skal hælde til. Er det drama? Gys? Men den rykker langsomt de fordomme op med rode, for der finder ting sted, som blot gør man bliver mere og mere årvågen på den utrolige fortælling.

Filmen er altså en stor overraskelse – og det er altid et plus, når en film har rørt ved forskellige følelser. Det gør denne. Og i sidste ende viser det sig, at alle løser ender bliver bundet smukt sammen og giver det hele en større mening.Houseattheendoftime1

At skrive mere om handlingen vil ødelægge det for dig, og det vil jeg nødigt gøre. Se den. Det er mit råd. Se den og bliv rørt. Her er uhygge og surprise; men også så meget andet. Rigtig meget andet!

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.