The Haunting in Connecticut

0
Postet 3. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

 Det må siges at være længe siden der har været en ordentlig spøgelsesfilm i handlen.  En rigtig gyser af den slags der giver kuldegysninger og giver én en følelse af at finde et påskud for at slukke for DVD’en, fordi der i grunden også skal støvsuges eller pudses sølvtøj. The Haunting in Connecticut er én […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

 Det må siges at være længe siden der har været en ordentlig spøgelsesfilm i handlen.  En rigtig gyser af den slags der giver kuldegysninger og giver én en følelse af at finde et påskud for at slukke for DVD’en, fordi der i grunden også skal støvsuges eller pudses sølvtøj.

The Haunting in Connecticut er én af de film der har været længe ventet på DVD, både på grund af den relativt massive omtale, men også fordi  dens historie lovede godt. At den er bygget på sandfærdige begivenheder er ikke det altafgørende faktum – det glemmer man vel tit alligevel når musikken spiller. Og det er der flere film der påstår at være.

Filmen handler om den unge Matt der er syg af kræft. Hans familie, bestående af i alt 4 børn, lejer et hus i Connecticut, for at være tæt på Matt’s behandlingssted. Moderen, spillet af den evigsmukke Virginia Madsen, der burde have erfaring med spøgelser i kraft af sin medvirken i Jan de Bont’s version af THE HAUNTING (1999), finder huset og tager sig kærligt af børnene, mens faderen langsomt synker hen i en blanding af sorg, gæld og en tilbagevendende trang til at drikke sig fra det hele.

Matt vælger et værelse i kælderen, hvor der midlertidig også er en dør ind til et rum, der ikke er så let tilgængelig. Og så er der jo allerede lagt en grobund for en fed oplevelse foran skærmen, ikke ?

Der begynder at ske sære ting – i starten begynder det som harmløse, men ikke desto mindre skræmmende, poltergeistfænomener som ting der bytter plads – men senere begynder direkte manifestationer at finde sted og så er det ikke længere så harmløst. Døren til det mystiske rum åbnes en sen nattetime og hemmeligheder begynder at blive knap så hemmelighedsfulde.

Indrømmet, undertegnede havde lagt det store skyts frem til filmen, sørget for der var ro og alt var klart til en oplevelse af kaliber. Og den kom til dels, men også kun til dels. Om det skyldes for høje forventninger? Ja, det kan være. Stadig er film, hvori alt ikke afsløres, noget af det mest uhyggelige. Se blot på den originale THE HAUNTING fra 1960 (ikke Jan De Bont’s næsten-makvært af et remake som før nævnt). Det din hjerne kan skabe, er mere uhyggeligt end det CGI effekter kan lave. Og her i filmen er meget af det desværre med visuelle effekter, og det KAN være med til at dysse stemningen lidt ned – i det mindste hos denne anmelder.

Men forstå mig ret, filmen ER uhyggelig, selvom du ikke må forvente noget af la førnævnte mesterværk, endsige mesterfilmen til at give gåsehud, THE EXORCIST fra 1973.

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons