The Grudge 3

Postet 17. juli 2010 af i Gys

Info

Genre:
 
Instruktør:
 
Skuespillere: , ,
 
 
Spilletid: 90 min.
 
Udgivet: 2009
 

Indspillet i Bulgarien og direct-to-video er her atter en Grudge-film, denne gang med engelske Toby Wilkens bag roret. Jake Kimble er indlagt på den lukkede med store hallucinationer, efter hans oplevelser i 2’eren. Hans læge finder det svært at forstå, at den døde, skræmmende pige Kayajo, besøger ham i cellen, men hun kommer dog på […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Indspillet i Bulgarien og direct-to-video er her atter en Grudge-film, denne gang med engelske Toby Wilkens bag roret. Jake Kimble er indlagt på den lukkede med store hallucinationer, efter hans oplevelser i 2’eren. Hans læge finder det svært at forstå, at den døde, skræmmende pige Kayajo, besøger ham i cellen, men hun kommer dog på andre tanker, da hans lig findes med alle knogler brækkede. I Chicago bor de tre søskende i lejlighedskomplekset fra to’eren, viceværten Max, hans søstre Lisa, der snart flytter til New York og den mindste, Rose. Forretningen går skidt i lejlighederne, hvor folk søger væk – eller dør, efter de frygtelige oplevelser, som kan ses i The Grudge 2. Tingene er heller ikke helt som de skal være, for på gangene huserer Toshio, den afdøde dreng med det blege udseende, der skriger som en kat (skræmmende, hver gang det sker, selvom man ved det kommer) og Kayako er der også. Kayajos søster Naoko kommer til byen for at prøve at slå forbandelsen ned. Men hun behøver familiens hjælp. The Grudge 3 var ventet med længsel og spænding, men også med en vis form for mådehold, for hvor de to andre er RET skræmmende og nytænkende, så ville det være utroligt, hvis filmen kan finde på noget nyt uden at miste charmen fra de forrige film. Filmen er nu heller ikke dårlig – men den er heller ikke specielt god. Miljøet er næsten udelukkende lejlighedskomplekset, hvor handlingen finder sted. Og persongalleriet er ret minimalt. Og selvom det stadig er uhyggeligt at se Kayako bevæge sig som en edderkop i rykvis klip og kravlende hen ad gulvet på den der makabre måde, så er det altså ved at være for brugt. De rykvise bevægelser er efterhånden kopieret i mange andre gyserfilm og det er ved at være lidt for meget. Ikke at hun ikke er uhyggelig, for det er hun skam. Men man VED hvad der kan forventes og derfor går gassen LIDT af ballonen. Toshio er da også skræmmende, men det hele er efterhånden lidt for forudsigeligt, hvorfor man føler sig underholdt til en vis grad, men også snart efterladt af en lille, tom fornemmelse af, at det nok ikke var så uhyggeligt som man havde håbet på.

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.