The Devils Hand

Postet 4. marts 2015 af i Gys

Info

Genre:
 
Instruktør:
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 86 min.
 
Udgivet: USA 2014
 

:

Fantastisk med en dansk instruktør
 

Danske Christian E. Christensen har instrueret denne herlige film, som handler om en ældgammel profeti i et mormon-samfund. 6 piger fødes på den sjette dag i den sjette måned. Og landbyens ældste advarer mod en ondsindet profeti, der vil gå i opfyldelse. Den ene unge mor dræber sit nyfødte barn i barselssengen og derefter dræber […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Devils handDanske Christian E. Christensen har instrueret denne herlige film, som handler om en ældgammel profeti i et mormon-samfund. 6 piger fødes på den sjette dag i den sjette måned. Og landbyens ældste advarer mod en ondsindet profeti, der vil gå i opfyldelse. Den ene unge mor dræber sit nyfødte barn i barselssengen og derefter dræber hun sig selv – alt sammen for at profetien ikke skal gå i opfyldelse.

18 år senere møder vi de fem piger, der stadig lever i mormonsamfundet og nu er bedste veninder. De møder to fyre fra virkelighedens verden under en tur til søen for at bade og da den ene pige får et anfald og et tæt på at drukne, redder den ene fyr hende. Hendes anfald er ikke noget nyt – der viser sig sære syner i hurtige glimt og det varsler ikke just gode tider.

Snart forsvinder den ene af pigerne, da hun på bestialtisk vis dræbes af en mørkklædt skikkelse. Og snart efter sker det samme for den anden pige. I søgen efter de to veninder, møder de atter de to drenge til en fest i det moderne samfund. Det får mormonsamfundets ældste til at bestemme, at pigerne skal være under konstant opsyn, hvilket ikke falder i god jord, da den ene allerede er ved at udvikle et forhold til fyren der reddede hendes liv.

Samfundet rammes af den ene tragedie efter den anden og i bedste “The Omen”-stil svinder befolkningen ind. De unge begynder at tro, at det er samfundets ældste, meget troende, der står bag. Men måske er det mere end det…

I 2006 gav Christian E. Christensen os “Råzone”, hvilket er af en helt anden kaliber end denne. Når man ser “The Devils Hand” skulle man absolut ikke tro, at en gut fra Kalundborg har instrueret den. Devils hand1

Den er stilsikker og rammerne er sat fra begyndelsen De tre piger der begynder at forfølge sagen, lever i et samfund som findes i virkeligheden og er et samfund, hvor religion styrer hele måden at leve på. Hvem siger, at sådanne ting ikke kunne ske i virkelighedens mormonsamfund. Efterhånden som historien skrider frem, bliver pigerne mere og mere mistænksomme på deres levevis og hvor anderledes den er. Samtidig begynder de at tvivle, når de får at vide, at Djævelen er i dem. Christensen har altså fat i et vigtigt aspekt i et samfund der findes i virkeligheden. Og som måske er berørt af, omend ikke overnaturlige mord, så en problematik om hvorvidt religion skal styre ens liv.

Der er ingen tvivl om, at filmen er fuldt på højde med andre film i denne klasse. Skuespillet er sikkert, instruktionen ligeså. Effekterne er gennemførte, der leveres stensikre chock-effekter i ny og næ og man fanges af den sære historie, som man ikke kan lade være med at blive ret fascineret af – netop fordi det bunder i et lukket samfund, hvor tingene ikke altid kommer frem i offentligheden.

“The Devils Hand” er en fuldført gyser, der byder på en anelse slasherfilm og overtroisk gys. Og den anbefales hermed kraftigt. Jeg var meget underholdt hele vejen igennem – og ser frem til at se hvad Christian E. Christensens næste træk bliver! Flot arbejde! (Filmen er også gået under titlen “Where the Devil Hides”)

Filmen har premiere 21. marts og kan opleves i Husets Biograf i København – se mere på http://www.huset-kbh.dk. Ude på DVD derefter.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.