The Descent

0
Postet 5. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

I The Descent møder vi 6 piger, som elsker udfordringer. Efter en river-rafting, tager de alle hjem, men Sarah (Shauna Macdonald) oplever det værst tænkelige. Hun mister sin mand og sit barn i en trafikulykke. Få år efter mødes pigerne atter – denne gang i en hytte i bjergene, hvor de atter tager udfordringerne op. […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

I The Descent møder vi 6 piger, som elsker udfordringer. Efter en river-rafting, tager de alle hjem, men Sarah (Shauna Macdonald) oplever det værst tænkelige. Hun mister sin mand og sit barn i en trafikulykke.
Få år efter mødes pigerne atter – denne gang i en hytte i bjergene, hvor de atter tager udfordringerne op. De skal ned i nogle huler, som er typiske turisthuler, fortæller den ene af pigerne. Noget går galt under deres tur, et stenskred gør at de er nødt til at finde en anden vej ud – desværre er det de forkerte huler. Disse huler er efter sigende aldrig blevet udforsket….
Under deres færd opdager Sarah en bleg skikkelse i mørket – noget hun påstår er en mand. Men det skal hurtigt vise sig, at der er mere end en og det bestemt ikke er noget menneske. I hulerne bor en afart af menneskene, en art der har udviklet sig og tilpasset sig livet under jorden. De er hurtige, skræmmende og sultne.
Hvad der kan lyde som en banal lille gyser, er rent faktisk en af de bedste film der er lavet indenfor gysergenren meget længe !!!

Plottet er godt sammensat – og det er dejlig forfriskende at en film har 6 piger i rollerne, i stedet for det sædvanlige ! The Descent er fantastisk godt skruet sammen og allerede efter de obligatoriske advarsler på dvden med kopiering forbudt, osv., indtræffer det første chok. Det tegner lyst. En chok-sekvens indtræffer i hytten, hvor pigerne overnatter inden de skal på huleforskning. Og det er en sekvens af en sådan kaliber, at undertegnede fik gåsehud på størrelse med so-patter – for nu at skrive lige ud af posen. Og det er jo netop derfor vi ser denne slags film, er det ikke ?
Skuespillet er helt sublimt og det er tydeligt, at pigerne nyder deres roller. De gik alle til klatretræning før optagelserne og det ses tydeligt. Men skuespillet, samt den geniale historie, gør også, at man tror på figurerne – de kommer til at virke troværdige og når de gør det, virker gysene bedre.
Her er de alle troværdige og tillidsfulde. Man kommer til at lære de flestes baggrund, fornemmer deres følelser for hinanden. Der er arbejdet lige så meget med skuespillet og figurerne, som med effekterne, der ligeledes er helt i top ! Det handler i lige så høj grad om, at pigerne i nødens stund, svigter hinanden, gamle gnister bryder ud og der kommer nye hemmeligheder på bordet. Hemmeligheder der har fatale følger for dem alle. På denne måde formår instruktør og manuskriptforfatter Neil Marshall, at lave en thriller OG en monsterfilm. Og det gør han perfekt.
Musikken er sparsom hvilket er med til at øge den i forvejen spændte stemning – klaustrofobien får helt sikkert et tag i dig og man holder vejret sammen med pigerne. Især optagelserne i de meget, meget smalle gange er noget der kan få vejrtrækningen til at foregå med dobbelt hastighed. Effektmæssigt er der ikke sparet på noget. Hulerne er både enorme og meget smalle – og skabningerne i hulerne er særdeles godt lavet. Så de virker altså også troværdige – ligesom pigernes reaktioner på dem. Der er heller ikke sparet på “gore” – og her bruges splatteren flittigt som en effekt !!!!

Slutningen er årsagen til megen diskussion og debat på nettet, forståeligt nok. I USA lavede Lions Gate slutningen om. Denne DVD fra SF-FILM har den originale engelske slutning – en slutning der ikke sådan ryger i glemmebogen. Man kan med rette diskutere den, om man forstår den, men det er et spørgsmål om tolkning og om selv at vælge. Hvis jeg kom nærmere ind på det, ville jeg ødelægge filmen for dig, så det undlader jeg.
Dette er simpelthen en must-have i din samling – lej den ikke, sørg for at købe den og få den ind på hylden mellem dine yndlingsfilm. Dæmp belysningen inden du sætter den på. Jeg garanterer du ikke bliver skuffet !
Ekstra materiale:
Special features:
Commentary by Director and Cast
Commentary by Director and Production Crew
Making of featurette (45 mins)
Outtakes
Scene and storyboards comparisons
 

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons