The Corpse Of Anna Fritz (El cadáver de Anna Fritz)

Postet 17. januar 2016 af i Gys

Info

Genre: ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 72 min.
 
Udgivet: Spanien 2015
 

:

Overrasker flere gange i løbet af spilletiden
 

:

Logikken er ikke med i handlingsforløbet
 

Den unge portør Pau, der har aftenvagten på et stort spansk sygehus, har adgang til lighuset hvor den store skuespillerinde Anna Fritz ligger død. Hun er een af verdens største skuespillere, kendt og eftertragtet over hele verden og er pludselig fundet død. Han har taget nogle billeder af hende og sendt dem til et par […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Corpse of anna fritzDen unge portør Pau, der har aftenvagten på et stort spansk sygehus, har adgang til lighuset hvor den store skuespillerinde Anna Fritz ligger død. Hun er een af verdens største skuespillere, kendt og eftertragtet over hele verden og er pludselig fundet død. Han har taget nogle billeder af hende og sendt dem til et par venner. Berusede dukker de op på sygehuset og Pau tager dem med ned i lighuset. De skal lige se berømtheden. Måske også lige lidt mere. For den kække Ivan mener det kunne være en god ide at være den sidste der har sex med hende, død eller ej. Han forgriber sig på liget, mens de to andre venter i et rum ved siden af. Pau kan heller ikke nære sig og hopper på det kolde lig. Men pludselig åbner hun øjnene og det vækker naturligvis panik i de tre unge mænd. Især, da hun efterhånden får mere og mere førlighed og også kan sige noget. For nu er de for alvor i knibe. Hvad gør man? De er de eneste tre der ved hun er vågnet. De tre venner bliver efterhånden rygende uenige om hvad der skal gøres og det ene fører det andet med sig.

Denne spanske finurlighed er altså en ganske anderledes film. Castet er udelukkende de tre fyre samt Alba Ribas, der spiller Anna Fritz, der hele tiden bliver mere og mere levende. Corpse of anna fritz1

Der er ikke så meget at sige til de tre gutter får paranoia – og man kan ikke lade være med at undre sig lidt over, hvorfor de ikke bare tilstår alt og giver op, for ligemeget hvordan de vender og drejer deres situation, så vil det blive afsløret, når hun dagen efter skal obduceres. Det er den undren man har gennem hele filmen. De kan lige så godt give op. Men de gør de ikke. Og det fører en temmelig spændende film med sig. En film, som skildrer hvad man kan finde på i panik-situationer.

Vi får aldrig at vide, hvorfor hun døde og hvorfor hun vågnede op igen. Man får heller ikke at vide, noget som helst andet, end at hun er en berømt skuespillerinde. Miljøet og scenariet er udelukkende lighuset og enkelte scener omkring og i baggården. Det kan hurtigt gå hen og blive kedeligt, hvis ikke der var styr på manuskript, instruktion og skuespillerne. Og heldigvis er der styr på alle tingene i denne film. Så resultatet er en ganske spændende film, hvor man ikke kan gøre andet end at føle med de tre fyre, netop fordi man ikke ser andet miljø end deres situation.

Filmen holder – historien nok ikke så meget. For logikken er lagt langt væk – men det er ligemeget, for jeg var voldsomt underholdt gennem alle minutter og kunne næsten ikke afvente hvad det hele skulle ende med. Og det fortæller jeg ikke…!

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.