The Conjuring

0
Postet 29. december 2013 af i Ghost

Info

Genre:
 
Instruktør:
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 112 min.
 
Udgivet: USA 2013
 

:

Plot, teknik, musik, skuespil…opbygning.
 

Man kan tage hvilken som helst zombie-sjasker, hvilken som helst slasher….spøgelsesfilm er nu engang det mest skræmmende der findes. Her kommer så pludselig en ægte af slagsen igen, langt om længe. Det er længe siden man sidst har fået serveret en ægte tænder-rasler af en ghost-film. Denne films scenografi er endda blevet til efter James […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

ConjuringMan kan tage hvilken som helst zombie-sjasker, hvilken som helst slasher….spøgelsesfilm er nu engang det mest skræmmende der findes. Her kommer så pludselig en ægte af slagsen igen, langt om længe. Det er længe siden man sidst har fået serveret en ægte tænder-rasler af en ghost-film. Denne films scenografi er endda blevet til efter James Wan (instruktør, Insidieous, SAW) havde brugt inspiration fra 70’ernes spøgelsesfilm.

Med et budget på kun 20 mio. dollars er det lykkes at kreere en spøgelsesfilm, der har overgået de fleste rekorder i indtjening af film med så lavt en budget i denne genre. Her mangler altså heller ikke noget: et gammel hus langt væk fra alt, en familie med børn, en skræmmede dukke, familiens yngste der har en usynlig ven, en mystisk kælder, en spilledåse – og ovenikøbet får vi en uhyggelig exorcist-sekvens med. Kan det blive bedre…? Alle ingredienser for en  film der kan få een til at få nakkehårene til at rejse sig.

Jeg var så helsig at blive inviteret til Stockholm af Warner Bros i forbindelse med udgivelsen på BluRay og DVD. Lad mig sige det sådan: at se denne film i et gammel hus langt ude fra Stockholm med 12 andre man ikke kender (og som ikke kendte hinanden), alt imens der under forevisningen falder et billede ned fra væggen, en dør smækker op og ude på verandaen går der en spøgelsesagtig skikkelse forbi, er alt noget der giver en ekstra dimension til filmen. Det virker 100%.  Det gjorde filmen fik en særlig status i min film-samling. Warner gjorde det fantastisk.  Stuepigen fra filmen var endda med i huset. Conjuring mica

Filmen fortæller om familien Perron, der i 1971 flyttede ind i et stort, gammelt hus på Rhode Islands – tingene er ikke normale. Huset er koldt og døtrene fortæller om en grim om en grim lugt i deres værelse om natten. Tingene eskalerer og vi skal opleve en masse rigtig grimme ting med den familie. De tilkalder paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren, der ligesom familien, findes i virkeligheden – filmen er bygget på deres beretning. De begynder at udforske huset og det fører altså til, at du snart får dig en meget skræmmende og virkelighedstro oplevelse på enten BluRay eller DVD. Selvom Warrens er hos dem og man føler sig tryg når de er det, så ved man alligevel at tingene vil blive værre.

Og hvorfor virker det så…hvad er anderledes end andre film, der i genren mislykkes at få nakkehårene til at stritte så meget, som de vitterligt kommer til i denne film?  Vi kan starte med opbygningen. Starten af filmen lægger op til det helt mystiske….faktisk begynder det hele allerede ved Warner-logoet, hvor musikken antyder en film der bliver uforglemmelig. Musikken er nærmest The Exorcist-agtig i sin fremtoning og varsler det værste/bedste. Fremragende. Filmen formår med dens musik/lyde som et hornorkester i disharmoni, at fremstå ekstra skræmmende. Og musikken er ikke overdrevent i brug, hvilket fremme scary-faktoren meget.

IMG_7586.dngSå er der selve plottet, som er yderst troværdigt. Familiens far er ikke, som det ellers er i sådanne film, ham der maner til ro, ikke tror på hvad familien ellers fortæller om ham om de gruopvækkende ting der sker i huset – især kl. 3.07. Skuespillet er yderst veludført – pigerne i familien spiller absolut fremragende. Kameravinklen skifter fra urovækkende håndholdt kamera til stilfuldt billede i ro, der tilmed tilter en anelse for at gøre billedet skævt – som regel i nogle af de mest intens øjeblikke.  Sammenholdt med at kameraet formår at skjule ting, for langsomt at vise seerne det, ved listigt at tilte lidt op (tjek blot scenen med klædeskabet, som sammen med musikken kan give potientelt hjertestop), gør det til den fuldendte oplevelse, rent teknisk.

Faktisk gennemgik Lily Taylor, der spiller Carolyn Perron, grundigt The Exorcist (1973), for at nærsturdere sin rolle i filmen her.

Dette her er rendyrket filmkunst, når vi snakker denne type film. Det kan nok ikke gøres meget mere gennemført.  Jeg snakker i interviewet, i reklamen fra Warner, som kan findes på youtube, om at filmen har både Poltergeist-ting i sig, såvel som The Exorcist-ting – det mener jeg stadig efter anden gennemsening. At se den i et gammel hus, meget lig det i filmen, en times kørsel fra Stockholm i uvante og meget uhyggelige omgivelser, var ret skræmmende. At se den igen trygt i hjemmet, på en 55″ fladskærm, var mindst ligeså skræmmende – altså er filmen gennemført. Og er du til film med dette emne, så er The Conjuring simpelthen bare noget du må eje. Filmen holder 100% og er yderst troværdig. Og meget uhyggelig.IMG_4457.dng

Denne film er nok een af de mest uhyggelige film længe – og heldigvis. For hvornår har man sidst set en rigtig, rigtig uhyggelig film komme frem….? Længe siden, ikke? Er du blevet interesseret i den virkelige historie bag filmen, så er der nok på nettet at gennemgå. Hvadenten du tror på det eller ej. Men måden dette er fremstillet og præsenteret på, er meget troværdigt. De rigtige Warren og Perron, har bistået instruktør James Wan under tilblivelsen af filmen og filmens manuskript, for at det skulle blive så nær det der skete som muligt.

Genial film!

Teaser og trailer til fænomenet i Stockholm i november 2013, kan ses her

Full version: http://www.youtube.com/watch?v=ycpFM3OGjNI&feature=youtu.be
Teaser 30 sec: http://www.youtube.com/watch?v=pZzW14-K4lo

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)