Supernatural Tales

Postet 24. juni 2012 af i Gys

Info

Genre:
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 110 min. + 170 min.
 
Udgivet: Maj 2012
 

Danske mini-gys!

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

En dobbelt-DVD med danske (!) gyser-kortfilm dumpede pludselig en dag ind i postkassen. Coveret er genialt, men hvad med indholdet? For hvad kan Danmark, det kære land, præstere af gyserfilm, med mindre Lars Von Trier er indblandet…?

Det krævede derfor et dybt suk og overvindelse af sætte den første af de to skiver på, finde notesblokken og Mac’en frem og gøre sig klar. Min første forventning var, at det ville blive lidt af et flop med syrede og overfortolkede værker, indeholdende ringe effekter, skuespil af middel-karakter og historier der var svære at finde hovede og hale i. Men hov…den første lille fortælling, EMMA, var dog slet ikke så ringe som det først kune tyde på. Skuespillet var faktisk ganske godt, gode vinkler, god fotografering. Ja, god start.Det ville kræve for megen spalteplads at gennemgå hver enkelt film. Men overordnet set, så blev jeg positiv overrasket. Der er film med flotte, flotte gennemtænkte historier, enkelte med fantastisk fotografering og skuespilniveauet er i disse produktioner på et højt niveau, måske bedre end en dansk biograffilm med socialrealistisk drama. “Den gyldne Regel” er et eksempel på, hvordan man kan forestille sig en voldtægtsmand bør have sin straf – det bliver næsten ikke bedre. “Ansigtet” er godt og gennemtænkt a la Poe kunne have gjort det. Flot, flot fotografering i professionel stil.”Kissing The Bride” lyder og ser ud som en international produktion (en del af filmene er faktisk med engelsk tale, som man umiddelbart trækker på smilebåndet af – men det er overbevisende og falder skuespillerne naturligt). Flot standart!Disk 1 indeholder de film, der var med i MovieBattle-konkurrencen på CPH PIX 2012, der blev afholdt under temaet “Supernatural Horror” – og det ses tydeligt, at det er film der er lagt kræfter i, lavet af folk der ser sig selv som værende professionelle og med et meget stort og bredt visuelt virke. Det er dejligt og befriende at se, at der rent faktisk er enkelte talenter indenfor genren i vores land.  Både som skuespillere og instruktørere, m.fl. !Jeg skal undlade at nævne de mindre heldige produktioner, for dem er der sandelig et par stykker eller tre af. Lad mig sige det sådan, at sminkede børnehavebørn, der leget zombier IKKE er skræmmende! Men fed detalje med kaffen – så er der vist ikke mere at sige til den.Flot udgivelse af AWE endnu engang – for med denne dobbeltudgivelse får man noget for pengene (110 min. spilletid + 170 min.). Og det er lykkes at overbevise en forkælet anmelder.

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.