Starry Eyes

0
Postet 28. marts 2015 af i Gys

Info

Genre:
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 92 min.
 
Udgivet: USA 2014
 

:

Meget stort skuespil
 

Sarah Walker (Alex Essoe)  er en ung, håbefuld skuespiller, der til dagligt arbejder som servitrice, går til fest med sine irriterende venner og egentlig savner et ordentligt job i en film. Da hun ansøger til en ny horror-film går der ikke lang tid før hun bliver kaldt til casting. Det går godt, men hun er […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Starry eyesSarah Walker (Alex Essoe)  er en ung, håbefuld skuespiller, der til dagligt arbejder som servitrice, går til fest med sine irriterende venner og egentlig savner et ordentligt job i en film. Da hun ansøger til en ny horror-film går der ikke lang tid før hun bliver kaldt til casting. Det går godt, men hun er skuffet over sig selv og går efter castingen direkte ind på toilettet og får et voldsomt anfald af skuffelse over sig selv. Det vækker de to casteres opmærksomhed og hun inviteres til at forsøge igen – denne gang skal hun dog vise sit anfald. Hun indkaldes igen – denne gang til en noget anden casting end før. Det bliver ganske rigtigt en helt anden oplevelse.

Filmselskabet er Astraeus Pictures, et gammel selskab der er startet op igen og som laver horrorfilm – og efter den sidste casting, vil produceren gerne møde Sarah. Det møde ændrer alt!

Sarah gennemgår en forvandling, langsomt men sikkert. Hun ændrer adfærd overfor sit job og sine venner og bofælle. Berømmelsen hun higer efter kræver opofrelse.

Det kan lyde som en ordinær teenagefilm med billige effekter og make-up, men det er det bestemt ikke. Det er en gyser af en helt anden kaliber, der formår at skildre Sarahs desperation efter berømmelse, efter at blive til noget, efter at følge sine drømme – uanset hvad. Hun havde nok ikke regnet med at prisen ville være så høj – hun skal vise sig som den hun virkelig er, uden filter.Starryeyes1

Det er sublim skuespil du er vidne til og det er en historie der er lavet af gyser-elskere. Effektern er minimale, men meget virkningsfulde og det hele bærer præg af, fra filmens begyndelse, at det ikke ender godt – man fornemmer Sarahs desperation og kan måske endda ane, at hun holder noget tilbage. Man kan starte forfra på mange måder og man kan blive født påny.

“Starry Eyes” er en rigtig fed horror med masser af overraskelser, uden at det ligner noget man har set før – det er en voldsom film, især slutningen og hele filmens dystre atmosfære kommer til forløsning.

Det hele bliver aldrig trukket for meget ud så det ender med at blive plat og gnidningsløst – det holdes jævnt og godt med spændingen intakt hele vejen igennem.

Jeg må atter fremhæve Alexandra Essoe, der her viser et helt fantastisk skuespilstalent! Man må håbe der sidder en stor producer derude (ikke så gerne som produceren i filmens historie), der får øjnene op for hende.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)