Shadow

Postet 16. februar 2013 af i Gys

Info

Genre:
 
Instruktør:
 
Skuespillere: , ,
 
Distributør:
 
Spilletid: 77 min.
 
Udgivet: Italien 2009
 

:

Overraskende og yderst spændende
 

:

Der mangler lige 15 minutter mere
 

David (Jake Muxworthy) er krigsveteran fra Irak og har haft nogle frygtelige oplevelser. Han tager på en cykelferie i Europa for at glemme og stresse af i de øde bjerge. Ved en lille beværtning får han et mindre behageligt møde med to jægere, der lægger lige lovligt an på en ung pige (Karina Testa). Selvsamme […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

ShadowDavid (Jake Muxworthy) er krigsveteran fra Irak og har haft nogle frygtelige oplevelser. Han tager på en cykelferie i Europa for at glemme og stresse af i de øde bjerge. Ved en lille beværtning får han et mindre behageligt møde med to jægere, der lægger lige lovligt an på en ung pige (Karina Testa). Selvsamme pige møder han senere igen og de knytter langsomt et venskab, der kan blive til mere, da de følges ad på cykel i de barske bjerge og skovområderne. Desværre har de to jægere ikke glemt affæren og snart stifter de atter bekendtskab med dem.

Jagten driver dem til en afsidelsliggende hytte i nærheden af et huleområde, hvor pigen, Angeline, har berettet siges at være hjemsøgt efter en grusom massakre på civile i 1945. I hytten er der mere gru end de aner. For hvor Angelina er forsvundet, finder David og hans to forfølgere sig snart spændt fast på et blikbord i skumle omgivelser.

Det er så skønt nåt man tror man har regnet en historie ud, men som filmen skrider frem bare bliver mere og mere usikker på sin egen dømmekraft og derved bare hagles man ned gang på gang.

Næ, intet er som man troede det ville være. Bortset fra, at man hele tiden finder ud af, at dette er en eminent god film.

Det viser sig, at alt har en mening og en dybere hensigt, en rolle at spille. For hvad er virkeligheden og hvad er ikke – det er noget af det man stiller sig selv som spørgsmål, når filmen er slut efter (de desværre meget korte) 77 minutter.

Den italienske instruktør Federico Zampaglione har også skrevet manuskriptet til denne perle og det er så flot lavet, at man næsten skriger til himlen, at der nu endelig atter er italiensk gys med kvalitet på markedet. For hvor han tydeligvis har lært af bl.a. mesteren Dario Argento og hans måde at skildre personer, så har han gjort det på sin egen måde. Musikken er tilmed så passende for genren, at man næsten kan regne ud det må være et italiensk vært, hvis man blot har en smule kendskab til Argentos film. Zampaglione skildrer Nuot Arquint’s figur ganske uhyggelig og med lange passager er man med til at fundere over hvad det er for et menneske. Så har jeg vist ikke afsløret for meget.Shadow-actors

Filmen er sindssygt spændende fra starten og bygger en intens stemning op, som til sidst bare giver en forløsning man ikke troede man fik.

Skuespillet er i top, effekterne er fremragende, uden at blive for overdrevne, klip og billeder er yderst velovervejede  og det hele er skruet sammen på en måde, at man bare har lyst til at se den igen. Ikke en film man bare glemmer – der er ting, man bagefter lige skal fundere over, nemlig hvilken betydning de havde, mens man så filmen og så til hvad man tænker om dem, når filmen er slut.

Filmen er italiensk og optaget i Italien (bl.a. i Tarvisio og Udine), men sproget er engelsk. Ikke meget 80’er italiensk horror over den (uden at det skal være dårligt) – blot nyskabende og flot indenfor italiensk gys.

Genialt! Tak til AWE for at få denne fremragende film på det danske marked.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Kommentarer

  1. Daniel Henriksen siger:

    Lidt a’la Jacobs Ladder ..