Return to house on Haunted Hill

0
Postet 17. april 2010 af i

Info

 
 
 
 

Så er vi tilbage ved det gamle hus på Haunted Hill, som vi første gang kunne møde i filmen af samme navn fra 1959, dengang med Vincent Price på rollelisten. I 1999 kom så remake’en som var ganske hæderlig. Nu er der så en efterfølger – den er dog knap så vellykket til trods for […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Så er vi tilbage ved det gamle hus på Haunted Hill, som vi første gang kunne møde i filmen af samme navn fra 1959, dengang med Vincent Price på rollelisten. I 1999 kom så remake’en som var ganske hæderlig. Nu er der så en efterfølger – den er dog knap så vellykket til trods for nogle ganske underholdende sekvenser. Huset er placeret på en enorm klippe med udsigt over en by – det ser vanvittigt flot ud og er filmet med vanlig CGI-snilde. Sara, pigen der overlevede besøget i huset i 1´eren skyder tragisk nok sig selv – søsteren Ariel tror dog ikke på denne forklaring og snart er der et kapløb i gang, da der samtidig er indblandet en bog med optegnelser over huset og hvor den berømte statue Baphomet befinder sig. Og netop denne lille statue er roden til alt ondt i huset. Professor Richard har ledt efter statuen i mange år og også efter den lille bog med optegnelser. Desværre er en flok (tegneserie)skurke også på jagt efter netop selv samme statue – og de mødes med dem i huset, som de ikke så let slipper ud fra igen. Låsemekanismen træder pludselig i kraft på det gamle sindssyge hospital og nu venter der dem nogle rædselsvækkende møder med ånderne af de gamle fanger og ansatte. Det er faktisk en ganske underholdende sag, alene på grund af den måde spøgelserne er lavet på samt de finurlige metoder de dræber på. Det er opfindsomt lavet, det er vellykket lavet. Måden ånderne bevæger sig på, er tilpas ”creepy” til at det kan give de berømte kuldegysninger. Geniale Jeffrey Combs spiller Dr. Richard Benjamin Vannacut (!) med stor sarkasme. Det er en fryd ! Ellers indeholder filmen ikke de store armsving – men sandt at sige er den en ganske underholdende sag til en aften med en gyser. Ekstra materiale: character gallery, search for an idol, additional scenes, music video. 

 KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons