Reeker

0
Postet 4. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Ja !! Sådan skal den skæres – en film, der stille og uden de store armsving har bevæget sig ind på markedet, ikke fået stor mediebevågenhed og ikke givet særlig meget opmærksomhed – om nogen overhovedet.Og så viser det sig at være en intelligent historie med en rigtig skøn twist i afslutningen !!!! Jeg har […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Ja !! Sådan skal den skæres – en film, der stille og uden de store armsving har bevæget sig ind på markedet, ikke fået stor mediebevågenhed og ikke givet særlig meget opmærksomhed – om nogen overhovedet.
Og så viser det sig at være en intelligent historie med en rigtig skøn twist i afslutningen !!!! Jeg har stadig svært ved at få armene ned !

Stilen bliver lagt i løbet af de første 3 minutter: en familie med mor, far og barn samt hund kører på en øde landevej i et ørkenområde. De rammer med stor fart et rådyr og er tæt ved at køre galt. De holder ind til siden og faderen leder efter hunden, da han vender tilbage – en del kortere for hovedet, kan man vist roligt sige ! Allerede der sår man tvivl om hvad det er der skal til at foregå – for det er noget ganske usædvanligt.
En bilfuld af unge mennesker på vej til fest i ørkenen. De kender ikke hinanden, men det kommer de til. Under en tissepause oplever de en sær rystelse – som et mindre jordskælv. Desuden en sær stank, som visuelt er beskrevet som noget der ligner varmedis…
Et kort uoverensstemmelse med den ene af de unge, får Gretchen til at vende bilen og køre tilbage til den tankstation de netop besøgte, kun for at finde ud af det hele er forladt og bilen selvfølgelig ikke kan starte igen. Det hele er efterladt, så det ser ud som om det er sket i stor hast – eller som om gæsterne og de ansatte simpelthen er fordampet !
Radioen er tavs, dog kan de svagt høre en nyhedsoplæser sige noget om en katastrofe og at vejen er spærret, hvorefter også denne stemme drukner i statisk støj.
Mørket falder på og det hele begynder at se mere og mere mystisk ud…og det er det der gør det hele så genialt og unikt ! For hvad vi som seer tror er filmens stil, nemlig en gal morder on-the-loose ved det gamle motel og tankstation midt i ødemarken, viser sig hurtigt at kunne bortforklares. Der er for mange sære hændelser og efterhånden som filmen skrider frem, bliver det hele mere og mere uforklarligt. Det er åndeløs spænding dette her, mine damer og herrer. Og det er så skønt at være med til.
Hvad slutningen bringer, skal jeg ikke afsløre her – det ville bringe en sand mail-strøm af ubehage-ligheder til undertegnede.
Det er så skønt, når en forholdsvis ukendt “lille” film, kan gå hen og overraske som denne her kan – det ses sjældent ! REEKER gør det – du bliver overrasket gang på gang, efterhånden som historien fortælles. Det er fænomenalt ! Anbefales kraftigt….

Ekstra materiale: 10 min. fnidder-fnadder med behind-the-scenes og et nogle overflødige inter-views. En skam. Denne film burde have en directors commentary. Jeg forsøger stadig at finde alle trådene i filmen !
Flot arbejde !!

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons