REC 4

Postet 15. marts 2015 af i Gys

Info

Genre:
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 92 min.
 
Udgivet: Spanien 2014
 

:

Gode zombie-effekter
 

:

Titlen snyder….
 

Instruktøren Jaume Balagueró, som instruerede den første “Rec”,(2007) ,hvor undertegnede blev fuldstændig paf over en spansk films drejning af nogle helt elementære begivenheder i Barcelona’s natteliv, er tilbage i stolen, som han også var med 2’eren (2009). 3’eren er elegant sprunget over og dette her er en fortsættelse fra de to første og foregår kun […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Rec4Instruktøren Jaume Balagueró, som instruerede den første “Rec”,(2007) ,hvor undertegnede blev fuldstændig paf over en spansk films drejning af nogle helt elementære begivenheder i Barcelona’s natteliv, er tilbage i stolen, som han også var med 2’eren (2009). 3’eren er elegant sprunget over og dette her er en fortsættelse fra de to første og foregår kun timer efter huset, hvor alle myrderier af de besatte/virusbefængte fandt sted, er sprængt i luften.

Den unge reporter Ángela, som vi med åndeløs spænding fulgte i den første film, befinder sig nu under skarp bevogtning og forskning, da hun intetanende er bærende på den forfærdelige virus, der får folk til at opføre sig som besatte zombier. Kirken har finaceret, at et forskerhold kan finde en modgift og det foregår på et stort skib midt på havet. Problemet er bare, at går noget galt, kan de ikke forvente at blive reddet. Så selvfølgelig går alt helt galt, da en inficeret abe går amok på skibets filipinske kok, der hurtigt bliver smittebærer og går grassat i køkkenet. Snart er helvede løs på det store skib, uden mulighed for at blive reddet. Angela er dog ikke alene, men finder sammen med Gúzman for at forsøge at overleve rædslerne. Og samtidig forskes der febrilsk for at finde en anti-virus. Holdet har de TV-optagelser der blev filmet da den originale film fandt sted, og der ser de at Angela bærer på en parasit. Det kan være medvirkende til at finde en modgift.rec-4-phot

Titlen snyder dog – hvor den første, som nævnt, fik mig til at måbe af fryd over den måde den var lavet på, er det her bare en almindelig filmatisering som minder lidt om så mange andre gode zombie-film i et snævert miljø uden flugtmulighed. “Rec” levede på, at hele filmen bestod af optagelser lavet af TV-holdets fotograf. Det betød, at man som tilskuer til optagelserne ikke havde mulighed for at flygte til andre miljøer og dermed var “fanget” med TV-holdet i den store bygning med alle de uforklarlige rædsler. Her er det ganske anderledes – eller måske skulle man sige, normalt.

Filmen er bestemt ikke dårlig, men jeg savner originaliteten fra den første film, som virkelig tog kegler. Det eneste der giver noget lignende er billederne fra de utallige overvågningskameraer på skibet, men det er jo slet, slet ikke nok.

“REC4” er blevet hypet rigtig meget – især på Facebook, hvor jeg så traileren og havde lidt bange anelser. Miljøet er småt, skuespillet er godt, men småt og hvor titlen relaterer til uovertrufne overraskelser i opbygningen og måde at filme det hele på, er det her blevet meget mere kommercielt og mainstream. Det er stadig en god film, men man kunne sagtens have sat historien udenfor REC-francisen – for den historie kan sagtens stå alene.

Forventer du sublim film som den første bliver du nok skuffet, for det r det ikke. Til gengæld er “zombierne/smittebærerne” ligeså blodtørstige og hurtige samt skræmmende, som de har været hele tiden.

Filmen kan kun lige og lige bære, da skibets trange gange simpelthen giver for lidt plads til mere.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.