Ready Player One

Postet 20. oktober 2018 af i Adventure/Action

Info

Genre: ,
 
Instruktør:
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 139 min.
 
Udgivet: USA 2018
 

:

Referencer er der nok af
 

:

For rodet - alt for rodet
 

Når Steven Spielberg går igang med et filmprojekt, spidser man som filmkender ører. Involverer det noget med 80’er-stil gør det det kun endnu mere spændende. OASIS er navnet på den virtuelle virkelighed som folk i år 2045 bruger masser af tid på. Det er en verden hvor man kan alt. Skaberen er død og har […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

1.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Når Steven Spielberg går igang med et filmprojekt, spidser man som filmkender ører. Involverer det noget med 80’er-stil gør det det kun endnu mere spændende.

OASIS er navnet på den virtuelle virkelighed som folk i år 2045 bruger masser af tid på. Det er en verden hvor man kan alt. Skaberen er død og har efterladt en masse “easter-eggs” rundt om i spillet. Den der finder de tre nøgler (3, som i alle rigtige eventyr), bliver rig og overtager rettighederne til spillet. Wade Watts er teenager og skal selvfølgelig se om det kan lykkes at vinde. Men mange andre er også i spillet for at vinde, deriblandt organisationen IOI, der vil gøre alt for at komme først. Men mon ikke der lykkes for Wade?

Jo, det kan man jo godt begynde at spekulere i, når den gode Spielberg er bag roret på denne rodede og alt for lange film, der ganske enkelt er et miskmask af effekter og personer, der ikke rigtig fanger. At effekterne er vellavede er vi efterhånden vant til – at der ikke er kræset for noget originalt indhold i form af personerne og historien, er vi dog desværre også ret vant til.

“Ready Player One” har dog en fordel. For mens man sidder og begynder at miste overblikket i alle de forvirrede scener der er, er der samtidig mulighed for at lave en filmquiz hjemme i stuen, for hvem der kan finde flest rigtige små “easter-eggs” – henvisninger til masser af andre film er der nemlig, både i form af figurer og situationer, men også via lyd eller musik. Hør den velkendte treklang fra “Back To The Future”-trilogien, f.eks. Og Zemeckis er også nævnt (instruktøren bag filmene). Se, der kan man blive underholdt. Men som film er dette simpelthen for langtrukkent og for forudsigeligt. Samtidig med det roder ganske forfærdeligt i personer og miljø.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.