Piranha 3DD

0
Postet 14. oktober 2012 af i Gys

Info

Genre: , ,
 
Instruktør:
 
Skuespillere:
 
Distributør:
 
Spilletid: 80 min.
 
Udgivet: USA 2012
 

:

At filmen ikke tager sig selv så højtideligt.
 

:

Ikke meget nyt
 

Der bliver hverken sparet på slow-motion af badende skønheder, undervandsoptagelser af snerrende piranha’s eller på klicher. Faktisk er kliche-skuffen snart tømt, når filmen nærmer sig sin afslutning. Her nemlig den unge, jomfruelige hovedperson med rent sind, karl-smart-fyren, der pudsigt nok også er politi-assistent, stedfaderen der ombygger vandlandet, som steddatteren ejer med ham, til en erotisk […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Der bliver hverken sparet på slow-motion af badende skønheder, undervandsoptagelser af snerrende piranha’s eller på klicher. Faktisk er kliche-skuffen snart tømt, når filmen nærmer sig sin afslutning.

Her nemlig den unge, jomfruelige hovedperson med rent sind, karl-smart-fyren, der pudsigt nok også er politi-assistent, stedfaderen der ombygger vandlandet, som steddatteren ejer med ham, til en erotisk vandland. Alt er brugt.

Fra undervandscenarier går det lige til drkkende piger i små bikiner der i slow-motion får sprøjtet vand på sig. Jo, der er skam ikke meget nyt her.

Stilen i filmen er som i de gamle slasherfilm fra 80’erne – her er der dog ingen Michael Meyers eller Jason, men til gengæld en afart af blodtørstige og yderst snedige piratfisk. De kan nu tilmed komme ind via vandrørene.

Historien går i al sin simpelhed ud på, at efter de grufulde begivenheder ved Lake Victoria i forrige film, åbner Maddy’s stedfar et vandland i nærheden, som kan bryste sig af (!) at livredderne alle er unge og modelagtige skønheder. Badestedet fra forrige film ligger nu øde og forladt efter det der skete sidste år. Men fiskene er tilbage, for de har lagt æg i et ådsel og efter få minutter inde i filmen, falder de første ofre for de glubske fisk. Og herfra er der så dømt kliche-jagt, for der er mange at spotte.

David Hasselhof dukker op i rollen som sig selv og det er med til at give filmens selvironiske skær et tydeligt plus. For selvironisk er det. Det kan vi ikke komme udenom. Se bare scenen, hvor en lille dreng spørger Hasselhof om et plaster, uden at vide hvem Hasselhof er. Det får Hasselhof til at undre sig og og lire en masse film og serier af, som han har medvirket i- drengen vil dog bare gerne have et plaster. Klicherne og de faste horror-rutiner er nemlig så tydelige, at man ikke skal gøre andet end at følge med, uden at tænke så meget over det.

Der er nogle ganske grinagtige og overraskende “dødsfald” og som det er blevet populært i Piranha-serien, som det jo næsten er ved at udvikle sig til, kan man forvente alt muligt man ellers ikke forventer.

Som det sig hør og bør i denne slags film, kan man roligt regne med, at de unge der dyrker sex og drikker, dør først. Der er dog ikke noget nyt under solen i forhold til de andre film. Det havde undetegnede dog heller ikke forventet.

Alt i alt kan det godt gå hen og blive en anelse kedeligt, når man næsten hele tiden kan regne ud, hvad der sker i næste scene. Enten bliver man irriteret eller også nyder man bare blodbadet i smuk samhørighed med overdrevne fisk der springer op i kameraet og blodsprøjt fra de nedre regioner. Livredder-scenen med David Hasselhof trækker dog op – magen til selvironi!!  Perfekt til en uforpligtende aften med gutterne! Det er nemlig en drengerøvsfilm, dette her….God fornøjelse!

Pænt cover, forresten!!!!!!

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)