Pet Sematary (2019)

0
Postet 19. august 2019 af i Gys

Info

Genre:
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 101 min.
 
Udgivet: USA 2019
 

:

Et twist jeg ikke havde set komme
 

:

Ikke så meget nyt
 

I rækken af de mange re-makes, som der bliver spyttet ud i hobetal for tiden, er turen også kommet til en remake af den klassiske Stephen King-fortælling, “Pet Sematary” (på dansk er titlen “Ondskabens Kirkegård”) fra 1989. Den film så undertegnede mange gange på VHS. Man kan stadig huske søsterens kalden og Cages “Not fair, […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen


I rækken af de mange re-makes, som der bliver spyttet ud i hobetal for tiden, er turen også kommet til en remake af den klassiske Stephen King-fortælling, “Pet Sematary” (på dansk er titlen “Ondskabens Kirkegård”) fra 1989. Den film så undertegnede mange gange på VHS. Man kan stadig huske søsterens kalden og Cages “Not fair, not fair!”-replik i slutningen.

Som altid er Kings historier, tager fortællingen sin plads i hans Maine-univers – her Ludlow, hvor familien Dr. Louis Creed flytter ind i det store hus, lige op ad skoven og, desværre, også lige ud til en vej, befærdet med store, brølende lastbiler, der i ny og næ drøner forbi.

Med i købet er der også en dyrekirkegård, der ligger inde i skoven.

Familiens kat, en Norsk Skovkat, der ligner rigtig meget den selvsamme Main Coone-kat der færdes i undertegnedes hjem (!), Church, bliver fundet kørt ned af Louis (Jason Clarke) og deres nabo, den ældre Jud, spillet af John Lithgow. Jod fortæller om en anden kirkegård, på den anden side af en stor forhøjning af grene, kvas og gamle træer, lige i udkanten af selvsamme kirkegård, hvor man jo tror det magiske sker. Katten begraves der og samme aften dukker den op. Den samme kat – og dog ikke helt. For noget er forandret. Nok vender man tilbage fra de døde, efter at være blevet begravet på stedet, men man er ikke sig selv. Langt fra.

Selvom du ikke kender historien, hverken bogen eller den gamle film, kan du vel sagtens regne den ud: to søde børn – en landevej med store lastbiler – og en kirkegård, hvor de døde vender tilbage. Ja, ikke? Det er oplagt.

Som nævnt, har jeg set denne film utallige gange i 1989. Så min umiddelbare reaktion var, hvorfor man dog lavede et remake af den film, som allerede er en god film. Og det var også min tanke i første halvdel af denne version – indtil twistet dukker op.

Der har været en del hype om denne gen-filmatisering – og jeg var spændt på om den holdt vand. I og for sig, så kan man jo dybest set sige, at når den minder så meget om den gamle version, så holder den rent faktisk vand. Der er tilsat lidt ekstra i form af børnene der går procession med uhyggelige dyremasker på. Ellers er den meget lig den gamle version. Og så alligevel ikke. Instruktørerne Kevin Kölch og Dennis Widmeyer, har ændret noget. Det ville være en spoiler at sige mere her, så det skal jeg undlade.

Når først twistet har lagt sig, så følger filmen egentlig den gamle meget godt igen. Og det er måske her, man kan sætte en finger eller to. For hvori ligger filmens egentlige uhygge, når det ligner, ikke alene en ældre version, men også så meget andet der kommer ud, fra horrorgenren disse år. Ja, der er jumpscares og moderen Rachel (Amy Seimetz) søster er skræmmende, selvom man ikke ser hende som i den gamle film – men på nær noget nyt i slutningen, så ER der ikke meget nyt over dette – selvom filmen isoleret set, er ganske fed. Måske jeg bare har set den gamle for mange gange og dermed er præget? Uanset hvad, burde det jo ikke være et issue. Denne version burde have et større impact på mig.

Skuespillet er glimrende, effekterne er som de skal være. Men filmen er stadig ikke nok til at jeg svinger med armene.

Den kan ses som en isoleret film, tænk ikke på den gamle version. Men jeg glæder mig nu mere til “IT 2”, hvis jeg skal være ærlig.

Skuffet? Nej, for den er en ganske hæderlig horrorfilm og den har alt der skal til, for at være uhyggelig. Jeg havde nok bare forventet en anelse mere. Kan du støve den gamle op, så lav din egen sammenligning.

Musik af Christopher Young er vel også værd at nævne som et plus!

Udkommer 22.8.2019

BluRay indeholder:

  • All-New Alternative Ending
  • 7 Deleted/Extended Scenes
  • Night Terrors

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)