It (2017)

0
Postet 16. januar 2018 af i Gys

Info

Genre:
 
 
Skuespillere:
 
Distributør:
 
Spilletid: 134 min.
 
Udgivet: USA 2017
 

:

Stilren og fæmgende hele vejen igennem!
 

Een af de film jeg kan huske fra de tidligere 90’ere, var uden tvivl “It”. Serien der blev klippet til en video-udgivelse om venskab og en ond klovn, Pennywise, var en film der gjorde noget godt ved alle de Stephen King-filmatiseringer der udkom. Den var een af dem der fangede essensen af hans historie. Tim […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Een af de film jeg kan huske fra de tidligere 90’ere, var uden tvivl “It”. Serien der blev klippet til en video-udgivelse om venskab og en ond klovn, Pennywise, var en film der gjorde noget godt ved alle de Stephen King-filmatiseringer der udkom. Den var een af dem der fangede essensen af hans historie. Tim Curry spillede Pennywise og det gjorde han, trods 90’er kitch, fænomenalt.

Der er nu gå
et 27 (!!) år siden den blev udgivet og historien tro, er Pennywise tilbage. Men i denne version er han langt mere ondskabsfuld, sadistisk og uhyggelig.

I bedste King-stil, handler fortællingen om en gruppe venner i 12-14 års-alderen, der har det til fælles, at de bliver mobbet for det ene eller det andet. På tilfældigvis finder de sammen med den nye dreng, Ben, der er overvægtig og jages af bøllen Henry Bowers og hans tro følgesvende. I selskab af Mike udvider gruppen sig. Og med den smukke Beverly Marsh er gruppen komplet. For på trods af alt det de bliver mobbet for, så har de alle egenskaber der gør gruppen stærkere. Alle kan noget. 
I byen Derry er der en lang historie, der er grum og uhyggelig, da der hvert 27 år, viser det sig det er, forsvinder folk, hovedsageligt børn. Den stammende Bill, mistede for år tilbage sin elskede lillebror. (Og den berømte scene hvor Georgie snakker med Pennywise gennem kloakkens nedløb i silende regnvejr, er lavet næsten som i den gamle version.) Georgie forsvandt på mystisk vis og er aldrig blevet fundet.

Gruppen, som de har døbt “Tabernes Klub”, stifter hver især bekendtskab med en mystisk klovn, der viser sig og også viser dem deres største frygt. For klovnen Pennywise lever af deres frygt og næres af den. Samtidig gør frygten dem svagere og dermed til et nemt og indbydende offer for Pennywise. De unge her må altså gennemleve ikke kun byens evige rod, Henry Bowers, der også har sit at slås med, men også frygten for at ende som klovnens offer. Men sammenhold gør stærk, og de tager kampen op, ikke kun mod Pennywise, men også mod Henry Bowers og mod forældre der ikke kan give slip.

“It” er lykkes fuldt ud. Ikke kun er den vanvittig uhyggelig, der er også masser af nytænkning, samtidig med, at man har beholdt magien fra bogen og den gamle film. Pennywise er et kapitel for sig selv. For den unge svenske skuespiller Bill Skarsgård (søn af Stellan Skarsgård) portrætterer klovens og hans ondskab på fornemste vis. Skarsgård blev pudsigt født samme år som den “It” blev udgivet som serie. Hans fortolkning af ondskaben er ikke mindre end storslået. Selvfølgelig gør make-up og i visse scener CGI-effekter en del; men hans måde at spille den berygtede klovn på, er ganske særlig og han lever sig fuldt ind i rollen, hvilket ses tydeligt.
Børnenes roller er godt castet. Du kan måske genkende Finn Wolfhard som spiller Ritchie Tozier og genkender ham fra Netflix-hittet “Stranger Things”, hvor han spiller Mike Wheeler. Her er han en helt anden karakter, der spiller højt spil på platte jokes og egentlig er en pauseklovn med colabunde-brilleglas. Flot spillet og det der tiltrængte pust, når tingene bliver dystre. For dystre bliver tingene – stol på det. 

Man kan fortolke meget på filmens historie. For egentlig er “It”, altså Pennywise/det onde lige så meget frygten for at blive voksen, ændre sig, den usikkerhed der er hos teenagere, fremtiden, angsten for at blive som sine forældre. Samtidig er deres kamp mod Pennywise en løsrivelse fra forældrene, hvilket i øvrigt også fremstilles meget direkte og fysisk i filmen, en løsrivelse fra alt det der var før, da man snart overgår til noget andet efter puberteten. Samtidig er det en skildring af forældre der ikke kan give slip på deres teenagebørn, der er ved at være store og snart voksne. En frygt mange forældre kender, dog ikke så blodigt som her, forhåbentligt. Men frygten for at ens barn forsvinder til noget ukendt er ikke at kimse af. Her er det ukendte Pennywise – den ultimative ondskab, som får børn hvert 27. år, og tager dem med ned i dybet, som her i kloakken, hvor de kan svæve mange meter over jorden i evig fortabelse.

Men er filmen så også egnet til teenagere i den alder børnene er i filmen? Det ville være oplagt hvis man kunne sige “Ja, uden tvivl”, for filmen skildrer det meget godt, dette her med angst for fremtiden, det ukendt, den første forelskelse, mv. Og er din teenager i stand til at skelne mellem film og virkelighed, har en forståelse for gysets opbygning, films fortællemåder og indblik i hvad der sker på skærmen er film, og kun film; så kunne det være du skulle give efter for plagen og se den med ungersvenden. Også selvom den er mærket til 16-årige og derover. Vurder selv, men det er til tider skrappe sager.

Filmen har et utrolig veltilpasset og godt score under sig. Benjamin Wallfish har lavet soundtracket der lige giver det sidste. Hvad enten det er skildringen af det kærlige storebror/li
llebror-forhold mellem Georgie og Bill eller til Georgie stifter bekendtskab med Pennywise’s rigtige side ved regnvands-nedløbet.

Filmen bør ses på en stor TV-skærm og med et godt sourround-system, da der er så mange lækre detaljer med. Den står skarp og farverig i BluRay-versionen, så Pennywises balloner i blodrød, nærmest giver genskin på stuegulvet eller hvor du ser den.

“It” lever mere end op til de forventninger undertegnede havde til den. Det er en sublim gyserfilm, der spiller på alt det man kan huske som yngre var noget man frygtede. Skuespillet er helt i top fra alle teenagere, som er utrolig godt castet. Det er en uhyggelig film, men samtidig kan man sidde og små-smile og visse situationer. Som f.eks. da hele gruppen er taget ud til stenbruddet for at bade og de for første gang ser en pige tage solbad. Eller de kække kommentarer fra Ritchie. Alle børn har forskellighed som virker ægte og som man husker det fra ens egen teenage-år. Vi har nok alle kendt en Ritchie, en Bill eller en Beverly.

Man kan sagtens sammenligne “It” med føromtalte hit-serie fra Netflix, “Stranger Things”. Der er ligheder mange steder, ikke alene det faktum, at filmen foregår i 80’erne, som serien også gør; men der er så meget genialt ved både denne film og “Stranger Things”, at jeg ville skrive en længere afhandling. Derfor holder jeg op med sammenligningerne.

Du bør se denne film. Det er et mesterværk, som ventet, og samtidig kan du så benytte lejligheden til at se, hvis ikke du allerede kender den fra VHS-dagene, “It” fra 1990. De udkommer samtidig og kan endda ses i sammenhæng. For i slutningen af 2017-versionen lover de hinanden at holde sammen til det sidste. Det betyder, at hvis det onde kommer tilbage om 27 år, vil de mødes og bekæmpe det igen. I versionen fra 1990 er stilen en anden, da de netop mødes som voksne. Bonus-info:
Du kan jo passende se denne version, indtil 5. september 2019, hvor “It 2” får premiere og vil skildre, hvordan det går 27 år efter hændelserne i denne film!!

Se denne fantastiske film! Du får et andet syn på klovne og balloner!

“Beep, beep, Ritchie!”

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)