Island Of The Dead

0
Postet 6. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Det er en film der har 6 år på bagen, efter den udkom i Danmark. Og det er godt det samme… Filmen handler om den lille ø Hart island ud for New Yorks Bronx-bydel. Og det er skam rigtig nok – det er også rigtig nok, at det er der man begraver alle de ukendte […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Det er en film der har 6 år på bagen, efter den udkom i Danmark. Og det er godt det samme…
Filmen handler om den lille ø Hart island ud for New Yorks Bronx-bydel. Og det er skam rigtig nok – det er også rigtig nok, at det er der man begraver alle de ukendte sjæle, ukendte og ensomme. (Det er også sandt, at filmen Island of the Dead burde være blevet begravet samme sted.)
Nogle fanger, små-forbrydere, bliver sat til at arbejde med at begrave en lastbilfuld ensomme afdøde. Med på den lille færge er også den halv-smukke kriminalbetjent og den korrupte finansmand, Rupert King (Malcolm Mcdowell). Kriminalbetjenten elder efter et manglende offer fra en barnemorder, Rupert King skal tage det officielle første spadestik til en ny by, der skal bygges på øen, Hope City. Og ved det første spadestik frigives der en ond magt, der hurtigt breder sig – well, det er faktisk en flok fluer, der spreder død og…rædsel ! Og deres maddikker…
Det lyder jo alt sammen rigtig lovende, som en god begyndelse til en god zombiefilm. Men ak…Det ender med en ufrivillig komisk film, der ikke har taget sig sammen til at klargøre reglerne – hvor stammer fluerne fra ? Hvorfor går lig og levende mennesker i så hurtig forrådnelse efter at være blevet bidt af fluerne….? Hvorfor blev manuskriptet ikke vraget efter første gennemlæsning ?
Plottet er så gennemskueligt, intetsigende samt plat, at man kun kan smile ad det. Musikken er fuldstændig malplaceret, scenerne langtrukne og kedelige. Det hele er en omgang kedelig dillettant af en zombiefilm – blot mangler zombierne. De er kogt ned til en flok bidelystne fluer i stedet.
Coveret til Island of the Dead tegner lovende – det kunne til forveksling ligner noget fra en ægte zombiefilm a la Romeros Night Of The Living Dead, Day Of The Dead eller andre værker. Desværre er dette slet ikke et værk. Det er ganske enkelt spild af tid ! Sørgeligt !
KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons