Ichi – The Killer (Aka Koroshiya 1)

0
Postet 3. april 2010 af i

Info

 
 
 
 

Dette er en film, som du nok vil blive overrasket over – undertegnede blev i hvert fald både overrasket over kedsomheden og over de utrolige vellykkede splattersekvenser. For det er i sandhed en blodig affære, dette her. Anjo er chefen for bande, der kalder sig Yakuza og da han forsvinder med 300 millioner yen, iværksætter […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Dette er en film, som du nok vil blive overrasket over – undertegnede blev i hvert fald både overrasket over kedsomheden og over de utrolige vellykkede splattersekvenser. For det er i sandhed en blodig affære, dette her. Anjo er chefen for bande, der kalder sig Yakuza og da han forsvinder med 300 millioner yen, iværksætter hans højre hånd, den sadistiske Kakihari, en større eftersøgning. I denne eftersøgning, bliver bekendte indkald til forhør og det går ikke stille for sig. Se blot hvordan han hænger en stakkels indehaver af en sexbutik op i ryggen i kroge. Volden er lavet, så den bliver serveret lige ind i stuen, uden omsvøb. Ichi er den stille fyr, der i sin ungdom oplevede en pige der blev voldtaget – og han greb ikke ind, blev derimod nærmere temmelig opstemt over hændelsen. Det har gjort, at han i dag er temmelig uligevægtig. F.eks. har han barberbladsskarpe knive i sin hæl i skoene – og han er mester i at lave meget præcise snit i et vanvittigt tempo. Ichi er lejemorder og snart skal bandens medlemmer opleve hans kunnen i at dræbe. Filmen er en sær rejse ind i en helt anden verden af blodige sekvenser – generelt er det en kedelig affære. Men når der endelig sker noget, er det tit så overraskende og i et sådant tempo, at det næsten opvejer det langsomme tempo filmen ellers bærer præg af. Det er utroligt vellavet, når den kære Ichi med et spark pludselig har lavet et hårfint snit ved halspulsåren ved sit offer. Det bevirker ofte, at vedkommende slet ikke opdager noget, førend hovedet langsomt falder til siden og blodet sprøjter ud i et tempo og med en litermåling, der kun hører hjemme i de ekstreme film. De sekvenser er ganske seværdige. Udover det og en tåkrummende scene med Kakihari, der beslutter sig for at demonstrerer hvorledes man lettest skærer sin tunge ud, er der ikke så meget kød på (undskyld udtrykket).  

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons