Hellions

0
Postet 14. oktober 2015 af i Gys

Info

Genre:
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 80 min.
 
Udgivet: Canada 2015
 

:

Flot fotograferet
 

:

Lidt langsom i trækket
 

Meget passende, da det i skrivende stund er nær ved at være Halloween, kommer denne canadiske lille sag, Hellions, som foregår på (og hold nu fast), Halloween OG en nat med blodmåne samtidig. Ja, så er der da lagt op til seriøs Halloween-gyser. Teenageren Dora (flot spillet af Chloe Rose) er blevet gravid og det […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Hellions
Meget passende, da det i skrivende stund er nær ved at være Halloween, kommer denne canadiske lille sag, Hellions, som foregår på (og hold nu fast), Halloween OG en nat med blodmåne samtidig. Ja, så er der da lagt op til seriøs Halloween-gyser.

Teenageren Dora (flot spillet af Chloe Rose) er blevet gravid og det ikke noget hun fortæller sin mor. Moderen er Halloween-aften på vej ud for at rasle med Dora’s lillebror i den lille by, hvor de bor.

Dora gør sig klar til at blive hentet af sin kæreste og sammen skal de til Halloween-fest på skolen. Hun er dog i vildrede, da panikken om graviditeten spiller i hendes hovede.

Hellions2

Chloe Rose i “Hellions”

Da det ringer på døren tager hun imod et par små børn, der er klædt uhyggeligt ud. De får slik og så burde det være det. Det er det dog bare ikke. Snart terroriseres hun af de små labaner, der faktisk også har myrdet hendes kæreste, hvilket hun finder ud af, da hun ser hans afhuggede hovede i deres raslepose. De vil have hendes ufødte barn og vil se blod. Byen er helt affolket, blodmånen lyser alting op i et sært skær, og det tegner ikke lyst for den unge teenager.

Børn, der bare står stille i en uhyggelig forklædning, kan være ret foruroligende. Det udnyttes i filmen, for der er i sandhed mange scener, hvor børnene står stille og glor. Måske lidt FOR mange scener af dens slags. Men derimod er der lagt vægt på den stilfulde fotografering, der kendetegner filmens look. Sære beskæringer og vinkler, det flotte filter, der giver det hele et eventyragtigt skær. Men det halter lidt med historien. Det er unægteligt svært at få en historie til at få kød på, når der ikke er mere handling i det end her. Og når miljøet ikke er større og plottet heller ikke.

Det gør den bliver lidt svært at holde sig fanget af – og det er lidt tvivlsomt, hvad budskabet er.

Det er tydeligt at Bruce McDonald har instrueret med en overbevisning om et eller andet, men det er svært at gennemskue. At den er flot fotograferet og har sine spændende momenter, hjælper desværre ikke helt.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)