Halloween (Rob Zombies Halloween)

0
Postet 18. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Rob Zombie er ikke bare frontmand i chok -rockgruppen White Zombie. Han er også manden bag en række nyskabende horror-musikvideoer og gysere som ”The Devil’s Rejects” og ”House of 1000 Corpses”. Nu har han givet John Carpenters legendariske mesterværk fra 1978 sit helt eget Zombie-touch og gjort den 2008-klar med mere blod, mere gys og […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Rob Zombie er ikke bare frontmand i chok -rockgruppen White Zombie. Han er også manden bag en række nyskabende horror-musikvideoer og gysere som ”The Devil’s Rejects” og ”House of 1000 Corpses”. Nu har han givet John Carpenters legendariske mesterværk fra 1978 sit helt eget Zombie-touch og gjort den 2008-klar med mere blod, mere gys og mere Myers!  Der skal ellers meget til for at lave en gammel mester efter, der lavede en ægte kultgyser i sin bedste periode – her menes naturligvis John Carpenter, da han var i sin gode periode. Hvis du forventer et remake, som taget fra versionen fra 1978, så kan du godt indstille dig på en noget anden rejse ind i Michael Meyers univers.

For de første 36 min. er en præsentation af hans forfærdelige barndom med en fordrukken og respektløs stedfar, en ung, smuk mor, som han elsker og ser op til, og som i grunden gerne vil hendes børn det bedste, hans dominerende og flabede storesøster og – ikke mindst – hans respekt og kærlighed til sin lillesøster, der i filmens start kun er en baby. Michael er 10 år (flot, flot spillet af Daeg Faerch) bliver moppet, tyranniseret af skolens lede drenge og kritiseres evig og altid af den slatne stedfar. Da han på Allerhelgensaften svigtes af sin storesøster, der hellere vil hygge sig med kæresten, stedet for at rasle med ham, selv efter moderen har sagt hun skulle, bliver det for meget for ham.

Dagen inden har han dræbt skolens plageånd ved at banke ham til døde med en gren i skoven. Moderen er stripper og på arbejde – hun kommer hjem til et sandt blodbad, da hun finder Michael med den lille babysøster på skødet udenfor huset. Han har slagtet sin storesøster, hendes kæreste og den fordrukne stedfar i sin desperation. De første 36 min. af filmen er således en introduktion til hvorfor Michael Meyers blev som han blev – og man forstår næsten hans reaktioner. Han vokser op med svigt og vrede. Skolens psykolog dr. Samuel Loomis (Malcolm McDowell) advarer om at hans drab på dyr kan føre til drab på mennesker og at Michael trænger til behandling. Men da er det for sent… Michael blive r spærret inde og Loomis besøger ham hver dag – behandlingen skrider fremad. Hans mor besøger ham også hver dag og noget tyder på, at den unge Meyers slet intet husker om drabene. En dag klikker det dog for ham – han vil hjem og dræber en sygeplejerske. Der tager filmen drejningen til klimaks på præsentationen af den unge Michael. Moderes begår selvmord, til trods for den hjerteskærende gråd fra lillesøsteren og Michael er nu for alvor alene – og Loomis opgiver behandlingen. 15 år senere – Michael er stor, stærk og farlig. Og psykotisk. Nu er vi ved at være i det gamle Halloween-miljø, filmen har taget en drejning og er nu gået fra hjerteskærende familiedrama til gys ! Musikken er tilbage, det kendte tema af John Carpenter, filmens stil er som versionen fra 1978 – med et par undtagelser: den er væsentlig mere blodig, voldsom, brutal og nådesløs end originalen. Der bliver ikke lagt fingre imellem. Men det er som om man b edre forstår Michael Meyers nu, efter at have fulgt ham som barn…. På trods af hans vildskab og mordene, så følte undertegnede med ham. Kan man bebrejde ham, efter al den svigt han gennemgik ? Michael bryder ud fra fængslet/anstalten og begiver sig mod fødebyen, Haddonfield. Det er Halloween og han vil finde sin lillesøster, der blev bortadopteret som spæd, efter moderens selvmord. Rob Zombies version er en sand rejse ind i Michael Meyers liv og skæbne, én af de største navne indenfor gysere. Instruktøren formår i den grad at give igen på fordommende om en kynisk morder, der myrder løs uden forklaring. For her ser vi hvorfor han bliver som han gør – og det er stærkt lavet. Måske fordi undertegnede selv har børn, gør det et stort indtryk at se filmens start, måske blot fordi det er så dygtige skuespillere. Nogle af scenerne er som kopier fra originalversionen, som f.eks. den med soveværelset. Musikken er tro mod filmens titel og det er en særegen blanding af familiedrama og gys, godt krydret med splattereffekter. Hvis du har set filmen fra 1978 (og det har du vel ?), så kan du godt forberede dig på, at blive skræmt på flere niveauer – og hvis du husker den fede slutning på originalen, så forbered dig på en ganske anderledes, men meget mere chokerende slutning i denne version. En slutning der går rent ind ! Brutalt og realistisk remake af en gammel klassisk gyser !! En psykisk brutal gyser !!  

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons