Half Light

0
Postet 6. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Da denne film blev indspillet ved Island of Llanddwyn i North Wales, var befolkningen i oprør over, at en gyserfilm med dette tema, skulle indspilles på deres “spirituelle” ø. Men mon ikke de faldt til patten, da de så det færdige resultat ? Med en overbevisende Demo Moore i topform, en sød knægt, der drukner […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Da denne film blev indspillet ved Island of Llanddwyn i North Wales, var befolkningen i oprør over, at en gyserfilm med dette tema, skulle indspilles på deres “spirituelle” ø.
Men mon ikke de faldt til patten, da de så det færdige resultat ?
Med en overbevisende Demo Moore i topform, en sød knægt, der drukner og nogle sære typer, er der her lagt op til et brag en lille ukendt film, som ikke har fået den store opmærksomhed. Måske derfor blev jeg ekstra overrasket over kvaliteten.
Demi Moore er den succesfulde forfatter Rachel Carlson, som tjener store summer på sine romaner. Desværre er hendes mand knap så dygtig. Deres fælles dreng er syv-årige Thomas. Skæbnen vil, at han drukner udenfor deres luksuriøse hjem. Efter 8 måneder tager Rachel alene til et stort hus ved et lille isoleret landsbysamfund, Ingonish Cove, hvor hun kan samle tankerne og skrive. Tror hun.
Hun begynder snart at opleve ting, der ikke syner af meget, men som straks får det til at suse koldt ned ad ryggen på én, som om man havde fået en gammeldags isvaffel med fem kugle hældt ned ad nakken – inklusive guf.
Hun begynder at se sin søn, får sære beskeder og ved efterhånden ikke hvad hun skal tro. Overfor hendes hus ved vandet, nogle kilometer ude, ligger der en øde, klippefyldt ø, hvor der er et stort fyrtårn. Under en tur til øen møder hun fyrmesteren Angus (spillet af Hans Matheson). Hun indleder snart et forhold til charmøren. Det skal dog hurtigt vise sig, at der er noget lunkent ved den kære fyrpasser – men det kan du sikkert selv regne ud hvad er, kan du ikke….? Eller kan du ?
HALF LIGHT er en perle i den afdeling der hedder spøgelsesfilm/thrillers. Med en velplaceret blanding af Hitchcock-thriller og meget, meget uhyggelig spøgelsesfilm, holder den 100%. Filmen kan umiddelbart lyder som en man hurtigt kan gennemskue og det kan nogle måske også. Men jeg skal garantere for 100% gys for alle pengene. Og måske er der en twist eller to gemt et sted, som du ikke lige havde set ?
Instruktør Craig Rosenberg, har også skrevet manuskriptet, bruger de dejlige visuelle effekter man kan lave med et spejl, børns legesager og den fænomenale vågner-fra-en-drøm-chock-vågner-igen.
Det siger sig selv, når der er børn iblandet, at der er en ekstra sidegevinst fra sortimentet af menneskelige følelser, hvis du selv har børn. Ingen tvivl. Filmen kan hurtigt få dig til at fundere over tingene…
En sand perle, som anbefales kraftigt. Underligt vi ikke har hørt mere til den….
Et sidespring: Det var nogle hårde optagelsesdage, så efter filmen var indspillet, bestilte Demi Moore øl til alle. Kassevis af øl blev sendt ud til holdet.
Desværre er der intet ekstra materiale på skiven – men til gengæld er der garanteret ægte underholdning i gyser-særklasse !!!!!!!!!!!!! Denne skal ikke leje, men ejes !

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons