Godzilla – King Of The Monsters

0
Postet 3. november 2019 af i Adventure/Action

Info

Genre: ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 132 min.
 
Udgivet: USA 2019
 

:

Lækre effekter
 

:

Det bliver en kende for meget
 

Monsterfilm er jo altid godt. Jeg kan huske at have siddet foran tysk TV, sent om aftenen, og ventet på den gamle sort/hvid-klassiker med den danske titel “Panik i New York” eller Jack Arnolds “Tarantula” fra 1965. Med genindspilningen af de japanske “Godzilla”-franchise af Ronald Emmerich fra 1998, gik det jo egentlig meget godt, selvom […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Monsterfilm er jo altid godt. Jeg kan huske at have siddet foran tysk TV, sent om aftenen, og ventet på den gamle sort/hvid-klassiker med den danske titel “Panik i New York” eller Jack Arnolds “Tarantula” fra 1965. Med genindspilningen af de japanske “Godzilla”-franchise af Ronald Emmerich fra 1998, gik det jo egentlig meget godt, selvom Gareth Edwards “Godzilla” fra 2014 er langt mere dyster, dystopisk og spændende. Nu er tiden så kommet til Godzilla er tilbage – og denne gang er der flere monstre med. Er han på menneskets side eller hvordan ser det ud for menneskeheden?

Denne version læner sig mere op af de japanske ældre film, idet der her både er Mothra, Rodan, og den ultimative fjende King Ghidorah med de tre hoveder. Jo, der er lagt op til ballade. I filmen her, har man opdaget flere monstre, der ligger i dvale rundt omkring på Jorden. En gruppe af øko-terrorister er igang med at vække dem, for at udrydde menneskeheden. Et krypto-zoologisk agentur, Monarch, forsøger at forhindre det; men det går ikke helt som forventet. Vi møder også en lille familie, der prøver at komme sig over tabet af deres søn, der døde for 5 år siden. Søsteren spilles her af Mille Bobby Brown, som nogen vel kender fra den geniale Netflix-serie “Stranger Things”. Men det er så som så med plottet – for det er monstrenes og deres eventyrlige kampe der tæller. Og det er der der er brugt penge i filmen.

Hvor monsterfilm for mange år tilbage havde en underliggende betydning, er det mere direkte nu. Om der skal hentydes til klimaforandringer eller om der sket og ret bare skal skrald på monstrene, er svært at se. Men skrald på er der ihvertfald. Nok også lige lovligt meget – for på et tidspunkt er der så meget larm i gaden, at man bare er ved at få nok.

Effekterne er lavet med vanlig snilde og er naturtro som bare pokker. Men plot og skuespil er trukket i baggrunden og det er lidt synd for helheden.

Ingen tvivl om Godzilla er et fedt monster, med masser af charme og historie. Men her er der bare for meget larm. Nogle ville sige det er over-gearet. Måske, men jeg nøjes med at sige, at jeg nok blev lidt forpustet og lidt træt undervejs.

BluRay-udgaven her byder på en masse lækkert ekstra materiale – der er nok at tage fat på på den front.

Forresten: Godzilla vs. King Kong i 2020!

KM

 

Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)