Fear the Walking Dead (sæson 2)

Postet 27. december 2016 af i Drama

Info

Genre: , ,
 
 
 
Distributør: ,
 
Spilletid: 623 min.
 
Udgivet: USA 2016
 

:

Endnu bedre en første sæson!
 

Travis og Madison er tilbage her i den spændende 2. sæson af spin-off’et til “The Walking Dead”-serien. Og det fortsætter ufortrødent med at blive endnu mere nervepirrende. Den sammenbragte familie, med de tre teenagerer Nick, Alicia og Chris. Sammen med Strand og nogle andre, indfinder de sig på luksus-yachten Abigail ved Californiens kyst og begiver […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

fear_the_walking_dead_-_season_2_nordic-38920612Travis og Madison er tilbage her i den spændende 2. sæson af spin-off’et til “The Walking Dead”-serien. Og det fortsætter ufortrødent med at blive endnu mere nervepirrende. Den sammenbragte familie, med de tre teenagerer Nick, Alicia og Chris. Sammen med Strand og nogle andre, indfinder de sig på luksus-yachten Abigail ved Californiens kyst og begiver sig ud på vandet, hvor der måske/måske ikke, er mere sikkerhed.fearthe2

Men allerede i første afsnit lukkes der med en ægte cliffhanger, for vi befinder os i en verden, hvor ALT er forandret og hvor ingen kan vide sig sikker.  Snart er der kaos på vandet og de søger atter mod landjorden, hvor de for alvor kommer på en prøve. For Strand har haft planer fra starten, om hvor deres rejse skal ende. Dermed får vi vished om Strand og hans fortid. Men tingene går ikke helt som planlagt og snart ser det meget sort ud for dem alle. I afsnittet , hvor de befinder sig, tror man, i sikkerhed, sker der for alvor en opdeling af familerne.

Hovedpersonerne skildres om end endnu bedre her i denne sæson, hvor vi får langt mere at vide om dem alle. Der er masser af forskellige miljøer inddraget og point-of-no-return er, hvor det hele ser håbløst ud, ikke kun for menneskeheden, men for vores hovedpersoner, der er spredt for alle vinde og har deres egne kampe, hvadenten det er i omgivelserne eller med dem selv. Tydeligt er det også, at der skeles til, at der er tale om 3 teenagere, der vil adskilles fra deres forældre – på hver deres måde gør de det i en usikker verden. Og forældrene har, som det er tilfældet selv i en normal verden, svært ved at løsrive sig. feartheMen i en verden som denne, er det om end endnu sværere, og det gør det ikke nemmere, at de levende døde er det mindste problem. For det er en verden, som det også siges i et afsnit, hvor man pludselig går fra at være ingenting, til at være en gud. Verden er lovløs, fyldt med levende døde. Man kan gøre som man vil, opføre sig som om man er den eneste tilbage på planeten. Køre i hvad man vil, hvorhen man vil, overtage huse, råder og levende og døde. Hvis man er stærk nok. Men en verden, hvor de døde er et mindre problem, end korrupte og morderiske mennesker. For som i den virkelige verden, er her også mennesker, der ikke fortsår at begå sig når de har magt! De levende er ofte farligere end de døde.fearthe4

Zombierne har atter fået en bi-rolle, til trods for de er årsagen til verdens ultimative prøvelse. Selv makeup og dræber-metoder er der lagt en dæmper på, modsat hovedserien “The Walking Dead”, hvor der er lagt mange kræfter i at lave så blodige zombier som muligt, der har været døde længe. I denne serie er der fokus på menneskene der lever i denne sindssyge verden. Og det gør man særdeles godt. Befriende at have denne vinkel med på det.

At se vores hovedpersoner bo på et luksushotel, der er sikkert omkranset af hegn, lækker udsigt og med masser, masser, af plads, føles på en måde som trygt – et sted man selv gerne ville være og ville føle sig tryg, et sted man kan glemme verden udenfor – som det jo ofte er tilfældet når man er på luksushotel. Men selv her formår seriens forfattere at rive os ud af denne tryghed og det er netop det der gør sig gældende for hele universet her – man er konstant udsat for farer og i alt dette skal man holde sammen som familie.

Sæson 2 af denne fede serie, er en tand bedre end første sæson. Man har lært karaktererne bedre at kende og føler med dem – der er ikke mange (undskyld udtrykket) døde punkter, men man er konstant med dem i tykt og tyndt. Og da der er splittelse i familerne, krydsklippes der til tider smart mellem to eller endda tre forskellige steder. Godt skruet sammen. fearthe3

En serie du absolut skal have i din samling mellem de klassiske Lucio Fulci-zombiesjaskere. Dette er sgu’ raffineret. Vi afventer spændt 3. sæson.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.