Dead Rising: Watchtower

Postet 30. august 2015 af i Splatter

Info

Genre:
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 118 min.
 
Udgivet: USA 2015
 

:

Overraskende gode effekter
 

:

Ikke så meget nyt
 

Film baseret på spil er og bliver altid noget low-budget-filmmakers vil lave. Det kan ende med et hæderligt resultat eller blive ganske forfærdeligt. Problemet er, at det hurtigt kan blive en blandng af film og spil, hvor filmskaberne forsøger at få spilelementer implementeret i handlingen, hvilket tit ikke fungerer. Her er så endnu et forsøg […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen
deadrising2

Dead Risng

Deadrising Film baseret på spil er og bliver altid noget low-budget-filmmakers vil lave. Det kan ende med et hæderligt resultat eller blive ganske forfærdeligt. Problemet er, at det hurtigt kan blive en blandng af film og spil, hvor filmskaberne forsøger at få spilelementer implementeret i handlingen, hvilket tit ikke fungerer.

Her er så endnu et forsøg på at overføre et berømt spil til film.

Chase er journalisten der opererer inde i den lukkede zone i en verden, hvor zombierne har fordrevet det meste af storbyernes befolkning. I den lukkede zone, sørger regeringen for at give folk uden bil og dermed uden mulighed for at flygte, den eneste modgift der er inden de sendes i busser ud i en sikker zone. Chase er der med sin kamera-pige, da noget går galt. Modgiften ophører med at med at virke og helvede bryder løs. Han skilles i forvirringen fra sin kollega og flygter med den smukke Crystal. De slår sig sammen med Maggie (Virginia Madsen), der netop måtte dræbe sin datter der forsøgte at bide hende.

I mellemtiden springer historien fra byen til et TV-studie, hvor en vært gøres selskab af den selvsikre journalist og zombie-dræber Frank West, der kommer med råd og vejledning til seerne. I bedste klicheagtige og overdrevne stil. Godt overspillet, da man lige akkurat kan holde ham ud.

I byen kæmper de tre bravt mod zombier og en skrupelløs motorcykelbande der hærger (har man mon set “Dawn of the Dead”?).

Regeringen har indsat militæret og der går nu 48 timer inden de smider brandbomber over byen. Så vores tre helte har ret travlt.

Spørgsmålet er, om det hele holder. På trods af massive huller i historien og handlinger hvor man sidder tilbage og undrer sig, så er det hele faktisk ganske underholdende. Zombierne er vellavede (selvom jeg nu foretrækker de langsomme zombier fra Lucio Fulci’s film), effekterne er fede (hurra for After Effects) og selvom Chase er vanvittig irriterende, så ender det alligevel med, at man rives tilpas godt med i historien til man glemmer det.

Specielt må jeg fremhæve en scene, hvor Chase flygter og kæmper mod en hord af zombier, gennem en bus, op på taget af denne, over biler, mv. – alt filmet i een eneste sekvens. Det er godt lavet og er meget godt i tråd med hvordan det vil være at spille den sekvens i spillet.

Alt i alt, så er Dead Rising ganske vellykket og en fed film, hvis du trænger til en uskyldig zombiesjasker. Spilletiden på hele 118 minutter er dog lige i overkanten.

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.