D-War

0
Postet 27. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Som barn i en gammel mystisk antikvitetsbutik (som i Gremlins), ser Ethan noget sært: en kiste åbner sig for ham og åbenbarer skæl fra den legendariske Imoogi, en enorm slange fra asiatisk mytologi, der kan forvandle sig til en himmelsk drage. Det viser sig, at Ethan er en genfødsel af en anden dreng i Korea, […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Som barn i en gammel mystisk antikvitetsbutik (som i Gremlins), ser Ethan noget sært: en kiste åbner sig for ham og åbenbarer skæl fra den legendariske Imoogi, en enorm slange fra asiatisk mytologi, der kan forvandle sig til en himmelsk drage. Det viser sig, at Ethan er en genfødsel af en anden dreng i Korea, som levede for 500 år siden. Og skæbnen (et ord der bruges igen og igen i filmen) vil, at nu er tiden inde til at mødes med sin forhenværende udkårne, Sarah, som også er blevet genfødt i nutiden. Vi bliver præsenteret for en række mytologiske forklaringer på dragernes forskellighed og kunnen – noget man nok lige skal holde sig vågen for at følge med i, medmindre man er meget hooked på sådan noget asiatisk mytologi. Hvorom alting er, så bliver vi også præseret for et langt flashback; Korea i 1507, for at lette forklaringen en smule. Og her ser vi nogle kampe mellem de gode og de onde, som straks får en til at tænke på både Star Wars (Episode 1) og Ringenes Herre: horder af krigere i sære dragter, ridderlignende kostumer og enorme dragelignende væsner, samt væsner som ligner noget der er kastet ud fra Orkernes zoo i Ringenes Herre. Bombastisk og flot lavet – de langsomme monstre er udstyret med granatkastere og raketbaser på ryggen, så pludselig er vi i en krig, hvor det gammeldags blandes med moderne krigsførelse, hvilket er frisk fundet på og overrasker positivt. Nuvel, så inddrages krigen i nutiden og snart står Los Angeles på den anden ende, da hæren invaderer gaderne med selv samme væsener, tilmed også med drager i forskellige arter, der minder om blandinger af fabeldrager og Raptors fra Jurrasic Park. Jo, D-WAR vil en hel masse og der er masser af inspiration fra både førnævnte film, men også King Kong og Godzilla ses tydeligt. Meget tydeligt: en enorm drage-slange der slynger sig op ad et højhus og en hel hær af luftvåbenets kamphelikoptere, der kæmper med små drager imellem højhusene. Tag ikke fejl af ordene, for det er sandelig fedt lavet.

Også selvom effekterne er under standarten for, hvad man ellers laver i de store Hollywood-produktioner i dag. Historien skal ikke beskrives nærmere – det væsentlige i D-WAR er dragerne, monstrene og slangerne. For selv om der er plothuller så store som Rømø-dæmningen, så er det der underholdningen højnes.

Men der ER plothuller, hvor skuespillet er så fabelagtigt ringe og forklaringen så tynd, at det skriger til himlen. Et eksempel kunne være dyrepasseren i zoo, der møder en drageslange, der æder nogle elefanter, smider tilmed en elefant flere meter gennem luften. Politiet og myndighederne tror ikke den stakkel dyrepasser – man kan kun undre sig over, hvorfor de ikke selv undersøger stedet. En drageslane på 30-40 meter, forsvinder vel ikke bare uset i Los Angeles….? Og hvorfor undrer de sig ikke over de manglende elefanter ? Næ, de smider manden i spændetrøje og indlægger ham. Og sådan kunne det fortsætte – det er ting der irriterer og lægger en dæmper på begejstringen. Skuespillet er desuden temmelig behersket. Det er svært at sige, om det er fordi skuespillerne har svært ved at tage historien seriøst eller om de bare er dårligt instruerede eller uddannede. Men derudover, så er effekterne ganske hæderlige og de er årsagen til at filmen kan ses. Kampene i byen er ganske fornøjelige og bærer helheden for filmen. Godt lavet. Men selve historien er for klichefyldt og fyldt med huller og ulogisk handling, til at det gør D-WAR til en uforglemmelig film. Slutningen på den kun 1 time og 22 min. lange film, er for rodet og fyldt med to slanger der vælter rundt i luften og skriger i et væk – der er ingen ende på ”destiny”-ordene der flyver til højre og venstre og kampen mellem de to, ganske flotte dyr, munder ud i en gang forvirring, da det ikke er til at se, undskyld udtrykket, hoved og hale på det hele. Men, men, men – se filmen for kampene som er ganske fornøjelige. Vellavede og grandiose !  

KM

  
]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons