Cubic (Equilibrium)

0
Postet 4. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Vi befinder os i det 21. århundrede. 3. verdenskrig har lagt meget øde, og en ny verdensorden har fundet indpas. Der er indført totalitær styreform, hvor følelser er forbudt, da de regnes for årsagen til alle krige. For at undertrykke sine følelser skal man tage et stof kaldet Interval flere gange dagligt. Gør man det […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Vi befinder os i det 21. århundrede. 3. verdenskrig har lagt meget øde, og en ny verdensorden har fundet indpas. Der er indført totalitær styreform, hvor følelser er forbudt, da de regnes for årsagen til alle krige. For at undertrykke sine følelser skal man tage et stof kaldet Interval flere gange dagligt. Gør man det ikke, bliver man anholdt og brændt. Så er styreformens linie ligesom lagt an. For at understrege ondskaben i styret, vises der billeder af Stalin og Hussein mens tiden op til der hvor vi hopper ind i handlingen, bliver ridset op. Overalt i byen er der storskærme med små propaganda-film, der kører igen og igen. Samfundet bliver hjernevasket til ikke at vise følelser.
Filmen starter med at politiet stormer en bygning, hvor en gruppe mennesker har forskanset sig. Bosætterne har ingen chance og alle bliver skudt ned. En lille del af disse mennesker får forskanset sig i et rum, og det er her filmens hovedperson, Preston, bliver introduceret. Han er en klerk, der har til opgave at hjælpe politiet til at rydde op blandt disse modstandsfolk. Han får til opgave at rydde det sidste rum, og det gøres med stil. Han stormer døren, og i bedste Matrix-stil får han skudt alle i det kulsorte rum uden selv at få en skramme.
Bygningen bliver herefter gennemsøgt og de støder på det originale Mona Lisa-maleri, som bliver brændt af politiet. Denne afbrænding er noget der går igen i hele filmen. Både ting, der har affektionsværdi, og mennesker der ikke følger loven, bliver brændt. Prestons makker, Errol Patridge, tager en bog med fra bygningen, som skal afleveres hos myndighederne, men han får den ikke afleveret, og Preston opsøger ham derfor for at få en forklaring. Det viser sig, at Patridge ikke har taget sin Interval, og derfor er blevet bevidst om sine følelser. Preston finder det derfor nødvendigt at skyde sin makker. Dette gøres uden at han viser det mindste tegn på skyld eller sorg. Preston får en ny makker, som er, om muligt, endnu mere følelsesløs end ham selv. Filmen er imponerende bygget op, både handlingsmæssigt og visuelt. Der bliver draget mange paralleller mellem styret i filmen og Nazi-styret. Liberias symbol minder utrolig meget om Hagekorsflaget og Faderens taler til folk er en tro kopi af Hitlers taler til det tyske folk. Dette er en meget god detalje, og man er derfor ikke i tvivl om hvad regimet i filmen står for. Visuelt er den ikke alt for overdreven. Den lægger sig meget op af de effekter, der blev benyttet i Matrix-filmene, især skud-duellerne, som er meget gennemførte. Selvom filmen skal forestille at være et stykke ude i fremtiden er der ikke overdrevent brug af futuristiske virkemidler. Det er tydeligt at der har været en 3. verdenskrig, da der er en del ruiner. Det er egentlig kun våbnene og så enkelte finesser i de mest moderne bygningen i filmen, der har et strejf af futurisme indblandet.
Ud over de hæsblæsende actionscener, er der også en god historie indblandet. Der er en mindre kærlighedshistorie, som dog ender ulykkeligt. Derudover har han også to børn, hvor det til sidst viser sig at de, ligesom ham, ikke har taget deres Interval. På den måde er der gennem hele filmen uforudsigelige handlinger, hvilket gør at den aldrig bliver kedelig eller langtrukken. Dette understreges også i den sidste duel mellem Preston og hans nye makker. Der bliver lagt op til en heftig fægtekamp mellem de to fjender, men i stedet går der fem sekunder, hvorefter makkeren ligger i flere dele på gulvet. Overraskende, men også særdeles underholdende.
Det skal dog siges, at man selvfølgelig kan gætte hvordan filmen ender, og selve historien er i sig selv ingen nytænkning. Der bliver til tider kørt for meget på Matrix-effekter, og man kan nemt forudsige, at Preston bliver forkæmperen for de gode kræfter i samfundet. Derudover virker politiets påklædning lidt under, da de har sorte motorcykelhjelme og læderfrakker på. Ikke det der er nemmest at komme rundt i, men det forklarer måske hvorfor de er så forholdsvis nemme at skyde ned. Alt i alt er det dog en underholdende film, som kan anbefales til stort set alle. Måske især dem der var vilde med Matrix-effekterne. Historien er dog lidt mere nemmere at gå til end Matrixfilmenes, så der er derfor lagt op til en god actionfilm, som man sagtens kan se uden at skulle tænke for meget over tingene bagefter.
MM
]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons