Creepshow 3

0
Postet 28. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

Da Creepshow kom frem i 1982 var det en milepæl indenfor gyserne for den tid. Med dens tegnefilmsagtige intro, musik og blændende skuespil og effekter, er den stadig en stor fornøjelse at se. Måden de 4 historier kædes sammen på er uovertruffen. Den film ligger højt på undertegnedes hitliste og kan ses igen og igen. […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Da Creepshow kom frem i 1982 var det en milepæl indenfor gyserne for den tid. Med dens tegnefilmsagtige intro, musik og blændende skuespil og effekter, er den stadig en stor fornøjelse at se. Måden de 4 historier kædes sammen på er uovertruffen. Den film ligger højt på undertegnedes hitliste og kan ses igen og igen. Creepshow 2 kom i 1987 og var en skuffelse – tegnefilmene var dårlige og billigt lavede og historierne sagde ikke meget. Den blegnede i forhold til den første, som havde historier af George A. Romero (Dead-filmene) samt Stephen King, der endda selv spillede hovedrollen som mr. Verril i én af kortfilmene. Så er der hermed en tredje del og den kunne de ærlig talt godt have sparet sig. Lad os tage tegnefilmene som intro, som nok nærmest kendetegner Creepshow: hvilken omgang makværk at byde seerne for. Det kunne være lavet af en flok efterskoleelever på to-dages-kursus – en skændsel for navnet Creepshow. Desværre bliver det ikke bedre da filmen først kommer i gang: Den første historie omhandler en fjernbetjening til et TV, der får forskellige følger for Alice (i eventyrland ?), der kommer frem og tilbage i forskellige dimensioner – eller hvad det nu er. Gad vide om instruktørerne selv ved hvad de lavede ? Slutningerne for kortfilmene i den første Creepshow var alle utrolig overraskende. De sad alle lige i skabet, således at man sad og var færdig af grin eller overraskelse – genialt ! Her er slutningen også temmelig overraskende – bare forstået på den måde, at man er overrasket over hvor ringe det er og man undres til stadighed over, hvad der lige skete der og hvad slutningen vil sige. Der bliver også serveret en langsommelig historie om en mand der erhverver sig en radio der pludselig taler til ham og kommer med gode råd, en historie om en ultrasmuk blondine, der er seriemorder og selv møder en grum skæbne (den eneste historie med en smule bid i – og så alligevel ikke !). I ”The Professors Wife” er det da virkelig gået rablende galt for instruktørerne – for hvad der indledningsvis er en sjov ide, falder helt og aldeles til jorden, da de ikke aner hvad de skal stille op med slutningen. Den sidste historie er om end endnu mere meningsløs og forudsigelig. Tja ! Der bliver for øjeblikket arbejdet på en ”Creepshow ´08”, som bliver en remake af Creepshow fra 1982. Pas nu på med de remakes – de kan være rigtig imponerende, men pas på med at røre ved et mesterværk som den originale Creepshow. Det er ikke alle film der skal laves remake af. Og hvad angår denne tredje film: hvilken skuffelse !   

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons